Et helt nyt fantastisk produkt fra OLTO, et smart design sushi-sæt til dig der gerne selv vil lave dit sushi.
Baggrundsinfo om OLTO Copenhagen-trekløveret:
”Ideen til OLTO Sushi-boksen fik jeg, da jeg lavede sushi for fire år siden, hvor det lignede noget, katten havde slæbt med ind.”
- Jakob Christian Olrik.
Bag OLTO SUSHI står OLTO Copenhagen, et nyt firma som er grundlagt af Jakob Christian Olrik, Thomas Buur Mikkelsen og Carina Kenfelt, som er designchef. De to herrer mødte hinanden på Rigshospitalet i julen 2004, hvor deres døtre blev født med en halv times mellemrum d. 23. december. Julen blev således tilbragt på hospitalet og grundlaget for et stærkt makkerpar, både i venskabelig som i faglig henseende, blev skabt. Jakob Christian Olrik, kreativ direktør, er uddannet elektroingeniør og designer og bor i dag med sin familie i Singapore, hvor han nu udvikler og designer videre på nye flotte og funktionelle produkter til OLTO Copenhagens sortiment. Thomas Buur Mikkelsen, adm. direktør, er uddannet indenfor markedsføring og bor fortsat i Danmark med sin familie.
De to kompagnoner Thomas Buur Mikkelsen og Jakob Christian Olrik fortæller:
Hvad har udviklingen af Olto Copenhagen betydet for jeres venskab?
” Vi mødes jo tilfældigt, da vores koner fødte på næste samme tidspunkt, hvor vi begge fik en datter med 30 minutters mellemrum. Da vi mødte hinanden på Riget den dag – og i tiden derefter – finder vi ud af, at vi har købt de samme ting: Senge, solbriller, samme biler, samme skjorter og sågar samme lamper. Vi bliver overraskede over, at vi i så stor grad har de samme værdier og holdninger. –Det er som om, vi er en slags design-soulmates. Vi supplerer hinanden rigtig godt. Thomas er ude over stepperne og meget udadvendt, mens Jakob er designeren, som nusser med detaljerne. På den måde er vi kreative på hver vores måde.”
Hvad tror I den danske Sushi-gaffel vil betyde for danskerne?
”Vi er ikke i tvivl om, at det vil gøre det nemmere at spise Sushi – også for børnene. For alle kan spise af den frem for pindene, som kan være lidt svære for nogen at holde i skak”.
Hvordan tror I, de vil se på en Sushi-gaffel i Østen?
”Vi har mødt nogle folk i Singapore. De smilede og sagde, at Sushi-værktøjet lige havde været i Skandinavien en tur – og nu var det så kommet retur igen – med en gaffel.”
OLTO-trekløverets roller i køkkenet på hjemmefronten:
Da 35-årige Jakob Christian Olrik var yngre, havde han to drømme. Han ville være kok eller ingeniør. Han har altid haft en medfødt passion i køkkenet og går pt. meget op i det franske og italienske køkken. Han er meget eksperimenterende, – som han selv siger: ”Jeg har rodet med mad, siden jeg var 15 år gammel”. Hjemme hos hans familie er det kun ham, der køber ind og laver mad, for han elsker at anrette i flere timer.
39-årige Thomas Buur Mikkelsen er oprindeligt fra København. Han nyder også at eksperimentere i køkkenet – men ikke uden opskrifter! Han holder specielt meget af det krydrede indiske køkken.
38-årige Carina Kenfelt er oprindeligt fra Farum. Hun kan godt lide, at det går stærkt. Selvfølgelig kan hun også godt finde på at finpudse, men ikke i timevis. Hun nyder især fransk mad.
Fælles for dem alle tre er, at de selvfølgelig er vilde med Sushi.
Få yderligere inspiration på http://www.olto-copenhagen.com/