Taron Egerton i titelrollen er eneste formildende omstændighed i jammerlig ny indspilning af myten om manden der tog fra de rige for at give til de fattige.
Den nyeste filmudgave om Robin Hood skyder forbi målet og ender som en meget rodet og forvrøvlet affære.
Titel:
Robin Hood
Instruktør:
Otto Bathurst
Medvirkende:
Taron Egerton
Jamie Foxx
Længde:
116 min
Taron Egerton er altid et godt kort at have på hånden – hvis man vil være sikker på lidt hot mandekød. Denne Robin Hood-film er ingen undtagelse, og han er stort set også eneste formildende omstændighed ved denne rodede og flove affære som man prøver at pumpe op med et væld af anakronistiske tiltag – sikkert i et forsøg på at fange et meget ungt publikum.
Man lover en version af historien man ikke kender, men det er nu så som så med det.
Ligesom i Kevin Costners version fra 1991 møder vi Robin Hood på togt som korsridder i Jerusalem hvor skæbnen binder ham sammen med en mørk maurer som han støder på igen hjemme i England.
Her er hans gods konfiskeret da man tror han er død, og hans elskede Marian er sat på porten og befinder sig nu sammen med de fattige minearbejdere hvor hun har giftet sig med den oprørske Will Scarlet.
Der er stadig en ond sherif i Nottingham, og vi skal gennem tyktmalede moraler om fremmedhad og de fattiges kamp mod overmagten – ganske udmærket hvis man bare havde gjort sig nogle tanker om hvordan man ville formidle den historie.
Vi sidder tilbage med nogle flotte actionscener og effekter samt en lækker hovedrolleindehaver – men ingen egentlig Robin Hood-film. Det mest skrækindjagende er dog at det ser ud til at der kunne komme en to'er!
Vil man gerne vil kaste sig ud i myten om Robin Hood, anbefaler jeg at man ser den helt gamle film med Douglas Fairbanks fra 1922, Errol Flynns version fra 1938, Kevin Costners fra 1991 eller Ridely Scotts fra 2010.
Taron Egerton vender heldigvis snart tilbage i rollen som Elton John i filmen Rocketman om den engelske sangers liv.