Shazam og hans sidekick i den uhøjtidelige superheltefilm af samme navn.

Charmerende superheltefrikvarter 

Af Per Lundsgaard 1. september 2019

Shazam der netop er udkommet på DVD er et let og luftigt frikvarter med en charmerende superheltehistorie der er bevidst barnlig og fjollet. 

Titel:
Shazam

Instruktør:
David F. Sandberg

Medvirkende:
Zachary Levi
Mark Strong
Angel Asher

Længde:
2 timer og 12 min

I stil og kostumer ligner Shazam de gamle Jens Lyn (Flash Gordon) film der blev vist i biografen som forfilm til det egentlige program. En smule kikset komisk – og det er filmen selv helt bevidst om – og det gør den til et temmeligt charmerende bekendtskab. 

Den forældreløse Billy får endnu engang en ny plejefamilie, men han får også chancen for at være en superhelt da han bliver udvalgt til at være en gammel troldmands forkæmper. Forvandlingen sker med ordet Shazam, og Billy går fra at være 14 til fuldvoksen – men kun udenpå. Indeni er han stadig et barn. Det kommer der meget rigtigt fint komediespil ud af, og filmen har sit hjerte helt på rette sted og har ingen problemer med at male med den brede superheltepensel. 

Zachary Levi er sjov og energisk som Shazam, den voksne superhelt som Billy forvandler sig til. Asher Angel er sødt kejtet og troværdig som Billy. Man kan måske sige at der ikke er helt den samme personlighed i de to karakterer, men det tager vi med i eventyrets navn. 

Mark Strong er ren ondskab som skurken, og Jack Dylan Grazer god som helte-sidekick, og ligeledes er de andre børn.

Det er rent gennemført kitsch med en bevidst gammeldags stil, men det har hjertet og komedien på rette sted og er herligt fri for overlæssede effekter, tyk morale og traumatisk overspil som i de sidste Superman og Batman film. Et tiltrængt superheltefrikvarter – næsten kun for sjov. 

En god film for hele familien i de kølige, hyggelige efterårsaftener. 

Tjek os ud

Film

Annonce

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Jagten på den ultimative sommerdessert

Sol, sommer og gode desserter på Madklubbens to restauranter Bistro Royal og Brasserie Royal.

Selvom den danske sommer altid på en eller anden måde er et godt samtale emne, handler den som regel mest om r...

Der er masser af lyserøde farver og dans i Nøddeknækkeren på Det Kongelige Teater.

Kongelig candy-floss 

Det Kongelige Teater har igen George Balanchines Nøddeknækker på juleprogrammet  fuld af lyserød engelsk jules...

4. dec

Dronningen gjorde det igen

Dronningen har nærmest overgået sig selv med scenografien til Snedronningen i Tivolis Koncertsal der bliver en...

2. dec
Der er lagt op til køns-kamp på Det Kongelige Teater når forestillingen Penthesilea spiller på Skuespilhuset.

Når kærlighed dræber

Henrich von Kleists sørgespil fra 1808 fokuserer i afpillet joggingtøj-iscenesættelse skarpt på det essentie...

1. dec

Et sandt juleeventyr i Aalborg!

Er du ikke i julestemning allerede, så kommer du det med garanti efter denne herlige og yderst velspillede ops...

30. nov