MILK (BIO)
Af Torben Juelsgaard
Der er sikkert mange danske homoer, der aldrig har hørt om en af homobevægelsens største helte, Harvey Milk. Det råder instruktør Gus van Sant og Sean Penn i titelrollen nu bod på med den fine, næsten dramadokumentariske film, ”MILK”.
For bare 30 år siden…
I San Francisco i 1970’erne var Milk et lokalpolitisk fænomen, der var med til at forme gay ghettoen, Castro District. Det var en tid, hvor politiet jævnligt lavede razziaer på homobarer for at standse utugtighed. Harvey Milk fik dannet en stærk handelsstandsforening af homosexuelle butiksejere. Man blev, på den tid, ellers helt frosset ud af samfundet, hvis man ’skiltede’ med sit ’privatliv’.
”Squeeze a fruit for Anita!”
Milk blev byrådsmedlem efter flere forsøg og spillede en stor rolle i kampen mod et landsdækkende lovforslag, der ville have gjort det muligt at fyre bl.a. skolelærere, fordi de var homosexuelle.
Filmen er næsten tragikomisk i sin skildring af moralens selvudnævnte vogtere, der rent faktisk forsøgte at undergrave den forfatning, USA blev bygget på.
Folk som den religiøse fundamentalist og skønhedsdronning, Anita Bryant, der var reklamesøjle for Floridas appelsinindustri, og påstod, umoralen var årsag til tørken i Florida. Et argument, der også fik stemme i forbindelse med orkanen Katrina i 2005. Anitas kampagne ”Save Our Children” fortalte bøsserne sandheden, fordi hun elskede dem så højt!
Family values
Harvey Milk havde en evne til at tage brodden af fordommene med sin humor og karisma. Bl.a. indledte han sine politiske taler med ordene: ”Jeg vil rekruttere jer!” En vittighed over den fremherskende fordom om, at bøsser kunne forføre sagesløse heteroer, så de aldrig blev sig selv igen, og det lykkedes ham faktisk at rekruttere mange ’almindelige’ arbejderklasseamerikanere med sine politiske idéer.
Det var en nær kollega, byrådsmedlemmet, Dan White, der blev hans nemesis. Han var en af ’familieværdiernes’ forkæmpere, der følte sig kørt ud på et sidespor af ’Castros Borgmester’, Harvey Milk, og San Francisco’s progressive borgmester, George Moscone. 27/11, 1978, skød og dræbte han dem begge på rådhuset i deres egne kontorer.
En tragedie, der dog, som mordet på Matthew Shepard, blev et wake up call for Amerika.
”MILK” er et ærligt og gribende tidsbillede af et næsten mytologisk sted og en periode i USA’s historie, som vi ellers tit har et romantisk billede af med free love og flower power. (Drøm dig f.eks. væk i Armistead Maupin’s hyggelige ”Tales of the City”-romaner.) Her er vi i værdikampens frontlinie, og der er blod i gaderne. Det er stærkt og ægte, krydret med filmklip fra perioden. I dokumentaren om Harvey Milk, der blev vist på DR2 for nylig, genkendte jeg også flere sekvenser, der var dramatiseret næsten ordret fra gamle optagelser.
Sean Penn & Harvey
Man glemmer helt Sean Penn’s ellers lidt dystre image, i rollen som den smilende, elskelige, men målrettede Harvey Milk. Han er helt perfekt. Håber, han vinder den Oscar, han er nomineret til.
Som så mange store personligheder med en sag, kræver privatlivet sine ofre. Men selvom Harvey bestemt ikke bliver skånet på det område, og en stor del af filmen omhandler hans personlige forhold, er den ikke sentimental som så mange Hollywood-film. I stedet rører den i enkelte, stærke øjeblikke.
En vigtig og nødvendig film
”MILK” er naturligvis ikke kun en historisk film, men også et indlæg i den aktuelle politiske debat i USA, hvor homosexuelles vilkår stadig er et kontroversielt emne. Danskere kan også med fordel se med. Det er en film om, hvor galt det kan gå, når teoretiske, forudfattede idéer bliver gjort til blodig virkelighed af folk med selvtægtstendenser, eller, som det antydes i filmen, af en mand, hvis indre kamp pludselig kom for tæt på overfladen.
Det, der virkelig varmer i fortællingen, er det sammenhold, som Milk inspirerede. Kampen skal i sidste ende vindes, ikke kun ved at overbevise modstanderne om deres ubegrundede frygt, men ved at overbevise ensomme homoer i hele landet om, at de har ret til at leve og elske, og at de ikke er alene. Det var Milks hjertesag at vække modet og livsviljen i den enkelte.
If a bullet should enter my brain, let that bullet destroy every closet door.
Harvey Milk (1930-1978)
|
|
|