Tawelhead (DVD)
Den 13-årige Jasira bliver sendt til en forstad til Houston for at bo hos sin strenge libanesiske far. Moren kunne ikke håndtere Jasiras spirende seksualitet, men i selskab med den temperamentsfulde far lærer hun at undertrykke de farlige følelser.
Men når faren er væk, undersøger hun sin egen seksualitet i de falske rammer, som popkulturen og naboens mandeblade har givet hende. Jasira begynder at søge relationer hos mændene omkring sig, men ingen, og slet ikke de voksne, formår at håndtere Jasiras nyfundne kvindelighed. Jasira må meget igennem for at finde frem til sig selv i denne dystert morsomme, modige og forfærdende skildring af Amerikas forvirrede ungdom.
SF Film
-Spænding, lærerig og humor
Filmen handler om 13-årige jasira, der følger sin kvindelighed på alle tænkelige måder, men det går ikke siger hendes amerikanske mor, hvis man kommer fra beirut.
Mor og far er skilt, mor bor stadig i beirut sammen med Jasira. Mens hendes far arbejder for NASA i USA. Men Jasira må opdrages og efter bedste arabisk skik, så hun sendes hjem til får i USA.
Faderen er godt nok streng og på mange måder dobbelt moralsk, han er
kristen, rascist og er så patriot at det halve kunne være nok. Filmen er både seksuel, spændende og humoristisk.
Jeg gir filmen 4 "gifler"
y og den oldgamle, dominerende religion. Det er en film der fortæller den skeptiske nordbo om de forandringer der er ved at reformere den arabiske verden - en reformation der er på vej, men tager tid!
Det er efter min mening filmens mest interessante aspekt - skildringen af et samfund hvor religionen har gennemblødt alle niveauer, men hvor overklassen (dem der har læst i Paris, dem der har set verden), langsomt forlader metafysiske skyldsforhold til en Gud de aldrig har set, til fordel for en tro på ”markedskræfterne” – tilbage bliver en religiøs klangbund, der giver sig til udtryk, fx ved brug af formelvers, som når man siger ”Gud være lovet” eller ”nok har den der nøjes”, ordsprog der ikke rigtigt har nogen værdi, men alligevel indgår i sproget som en rekvisit der skal være på scenen, men ikke betyder noget – fuldstændigt som i DK, blot meget mere evident.
Jeg synes Yacoubians hus er en nærværende film, den er varm og modig. Den giver mig et nuanceret billede af hvorfor tingene er som de er og endnu mere vigtigt, så giver den et billede af, at et arabisk samfund ikke er en statisk størrelse der holdes i et religiøst jerngreb, men derimod et samfund fyldt med alt det vi kender så ganske udmærket, bøsser, hor, druk, stoffer og kærlighed; og ud af denne grød stiger et håb for fremtiden, et håb for den individuelle frihed – et håb om at kunne definere dig selv og ikke skulle betale af på en eller anden uforskyldt arvesynd!
|
|
|