En enkelt til Korsør (DVD)
Efter forsvaret af sin Phd, ”Den romantiske idiot”, står Rasmus pludselig arbejdsløs og med en kæmpe studiegæld. Nødtvunget takker han ”ja” til stillingen som dansklærer på VUC i Korsør. Her møder han en broget forsamling af voksne, hvis drømme og liv han træder ind i. Rasmus forelsker sig voldsomt og aldeles ukorrekt i sin elev, Signe, som viser sig at have en kæreste, der hedder Camilla. Men Signe drømmer om at få et barn, så det er ikke enkelt at være en romantisk idiot i Korsør.
Filmselskab: SF Film
Release: 17.03.09
- En film der er hurtigt overstået
Er det bare mig, eller alle andre også ved at være godt og grundigt trætte af film man ikke kan bruge til noget?
Filmen handler om en fyr der er færdig uddannet, og nu skal han så have sig et job. Han får valget mellem et job i Nuuk på Grønland eller VUC i Korsør.
Vi kan sagtens diskutere om hvor der er mest udfordring, men han vælger, at tage jobbet som VUC-underviser i Korsør.
Men udfordring skal han få - de tidligere undervisere har ikke holdt længe, og en af hans kollegaer spår ham også meget kort tid.
Men selvfølgelig ryger han ikke ud lige med det samme. For det forudsigelige er jo, at han forelsker sig i en af eleverne. Ja, selv skolens leder trænger til udfordring i den lille kedelige by, og hun forelsker sig i den nye VUC lærer. Det klassiske drama er nu på vej.
Og nu til anmeldelsen Jeg bliver på intet tidspunkt underholdt, nej faktisk slet ikke. Det virker allermest som vi i Danmark bare vil spytte film ud, jo flere jo bedre. Kunne vi for pokker ikke holde os til 10 film om året og så virkelig gøre noget ud af dem. For når jeg køber en film, så vil jeg underholdes. Vi skal desværre give filmen en giffel - men det kan absolut ikke blive til mere end 1. Sørgeligt men sandt
|
|
|