Af Tejs O. T. Lindhardt
Blekingegadebanden er den autentiske beretning om en gruppe unge danske idealister, der mistede grebet om deres egen moral. De kom alle fra ganske almindelige middelklassefamilier i de københavnske forstæder, og levede et på overfladen normalt liv.
Det, der senere blev til Blekingegadebanden, startede i slutningen af 1960’erne hos den karismatiske, men isolerede venstrefløjsideolog, Gotfred Appel. Han fik øje på en flok energiske unge aktivister fra Gladsaxe. De gjorde sig heldigt bemærket under diverse demonstrationer mod Vietnamkrigen og Verdensbanken. Han fik dem ind i sin lille organisation, KAK, som havde sin helt egen idé om verdensrevolutionen. Den skulle ikke komme fra den danske arbejderklasse, men fra de undertrykte folk i den tredje verden. For eksempel fra det fordrevne palæstinensiske folk. De unge folk i KAK blev sendt på træningslejre i Mellemøsten og lærte at bruge våben og sprængstoffer.
Snart begyndte KAK at udføre kriminelle aktiviteter i Danmark, og medlemmerne af gruppen gled langsomt ind i et dobbeltliv, hvor de på den ene side var ganske almindelige unge, der ikke gjorde noget særligt væsen af sig og på den anden side røvede pengetransporter, våbendepoter og posthuse. Pengene gik til den palæstinensiske befrielsesbevægelse, PFLP, der var kendt for sine spektakulære og brutale terroraktioner rundt omkring i Europa.
På et tidspunkt blev Gotfred Appels diktatoriske stil for meget for de unge, som smed ham ud. De fortsatte deres gruppe og intensiverede og professionaliserede de kriminelle aktiviteter. Det blev til adskillige spektakulære kup og planlægning af kidnapningen af den svenske milliardær, Jörn Rausing. En plan, der blev droppet i allersidste øjeblik.
Gennem årene havde Politiets Efterretningstjeneste et godt øje til gruppen – mest på grund af deres jævnlige kontakter med PFLP. I perioder blev medlemmerne af gruppen intensivt overvåget, men det førte ikke til anholdelser før gruppen foretog det voldsomme røveri mod Købmagergade Postkontor i november 1988. Kuppet var det største i Danmarkshistorien og førte til, at PET og kriminalpolitiet endelig slog til mod medlemmerne af gruppen.
Men her slutter historien ikke. Politiet havde ingen beviser mod banden og var på nippet til at løslade dem, da et af gruppens medlemmer kørte galt på Kongevejen i Birkerød. Ulykken førte politiet på sporet af en dæklejlighed i Blekingegade på Amager. Her fandt man et større våbenlager, sprængstoffer, kupplaner, forklædninger og meget andet materiale, som senere førte til gruppens fald.
Som gruppe risikerede de deres egen frihed, og andres liv og førlighed, for at skaffe penge til en sag, der var større end dem selv. De startede som politiske aktivister men kom dybere og dybere ind i en organisation, der havde flere lag – legale som illegale. Nogle stoppede i tide. Andre gik med et stykke af vejen. Og nogle få valgte at gå hele vejen. Det hele endte i november 1988 med danmarkshistoriens indtil da største kup og drabet på en 22-årig politimand.
I filmen møder vi aktivister fra dengang, også nogle af dem som gik linen ud. Og vi møder det politi, som i så mange år var på sporet på banden, men som alligevel ikke formåede at gribe ind, før det tragiske drab i Købmagergade.