Gran Torino (BIO)
af Maria Tran Larsen
Gran Torino er et drama instrueret og spillet af Clint Eastwood, hans første rolle foran kameraet siden den Oscar-vindende film Million Dollar Baby. Dog har han også reklameret at dette vil blive hans sidste.
Walt Kowalski (Clint Eastwood) er en tough, aldrende Korea-veteran, der netop har mistet sin kone. Han er pensioneret Ford-arbejder, der nu bruger sin tid på at udføre små-reperationer i huset, drikke øl, spise beef jerky og ikke mindst vedligeholde sin stolthed – en Gran Torino ’72er, der står fejlfri i hans garage. Walt synes at være alene mand mod hele verdenen; han er en mand fyldt med vrede - vrede over sønnernes pengebegær og forsøg på at få ham på plejehjem, hans forkælede, piercede børnebørn, præstens klichéfyldte taler og forsøg på at få ham til at skrifte, som et ønske fra hans afdøde hustru, for slet ikke at nævne hans vrede over naboerne, den skævøjede flok fra det sted hvor han engang mistede sin sindsro.
Som årene er gået, er flere og flere asiatiske Hmong-immegranter flyttet til og Walts hus er nærmest omringet af dem. Desuden plages området også af Hmong -, latinamerikanske - og afroamerikanske bander der tror de ejer hele nabolaget. Imens sidder Walt med sin hund og sin øl på verandaen og har kun planer om at vente på at livet også passerer ham. Dog vil skæbnen ham det anderledes. En dag forsøger den unge Hmong-dreng Thao (Bee Vang) at stjæle hans Gran Torino, og dette bliver vendepunktet for dem begge.
Gran Torino er en forrygende historie, og en film der helt igennem er meget fuldendt. Scenerne fungerer rigtig god både i sig selv og som helhed og en let humor og intensitet er klangbund hele filmen igennem.
Gran Torino indeholder en klichéfyldt verden, og dette står i god kontrast til de meget overbevisende roller i filmen, der specielt leveres flot af den charmerende Ahney Her, der spiller Sue, Thaos storesøster. De to søskendes blødhed er stik modsat Walts hårde ydre, og det fungerer rigtig godt. Mødet med de to bryder Walts mørke person og et venskab opstår. Da han så også formår at redde Thao fra at blive optaget af en bande og Sue fra at blive voldtaget, bliver han erklæret helt blandt de lokale asiatere – og så kører al besværet.
Hovedrollen bliver utroligt godt beskrevet. Udenpå er Walt en benhård racistisk krigsveteran, men jo længere man kommer i filmen, jo mere kommer man ind under huden, på den ellers også ret morsomme person.
Clint Eastwood formår at håndtere det komplicerede problem om race og fordomme, på en ikke altid helt politisk korrekt, men meget ærlig måde. Alt i alt er filmen meget intens, autentisk og ærlig som man ellers ikke ser det i mange amerikanske film i øjeblikket og dette alene, gør filmen værd at se.
Man kan ikke andet end at sammenligne Clint Eastwood med en god vin, han bliver simpelthen bedre med årene. Gran Torino er en mesterlig film der får dig til at se på liv og død med helt nye øjne – den skal ses! nyd den!
|
|
|