Fantastiske Thor (DVD)

14. september 2011 af oliver
Af Tejs Lindhardt Tejs@XQ28mail.com

Film Thor
Filmselskab: Marvel
Stjerner: 5

Hvor elsker jeg dog bare Marvel universitet, til trods for jeg aldrig har læst så meget som et Spiderman tegneseriehæfte.  Marvel universet er specielt, og til tider lidt for amerikansk. Men er det spænding og underholdning, man vil have, ja så er det Spiderman, Green Lantern og nu den nordiske Gud Thor, man skal se.

I unåde
Det hele handler om tordenguden Thor, kendt fra den nordiske mytologi. Han trodser sin fader, guderne over alle guder, Odin. Og herefter bliver han sendt lukt ned i, ikke helvede. Men på jorden blandt dødelige.  Men det er vel heller ikke så værst, og dog! Thor får nemlig frataget sine gudestyrker og sin hammer.

Og hvad er en gud uden sin styrke og uden sin kraftfulde hammer. Ikke andet end et simpelt menneske. 

Loke
Thors fader Odin får en slagtilfælde, og hans kræfter svinder ind. Og hvem skal nu overtage tronen efter gudernes konge. Ja den næste på listen efter Thor, er Loke. Og nu sidder mange måske og siger åhh nej, i hvert fald dem der kender til Thor gennem den nordiske mytologi og ikke mindst fra julekalenderen om de nordiske guder.

For Loke vil altid spille på to heste. Og det ender med, at han overtager troen, og nu er han gudernes konge. Og den luskede Loke, fortæller også til Thor, at Odin er død, og han aldrig skal komme tilbage. Og hvordan det udvikler sig, skal man selvfølgelig selv sætte sig ned og se.

Flirten
Ingen amerikansk film, uden en kvinde der skal flirtes med, og sådan er det også her.  Sådan er det også i filmen Thor. Han falder nemlig lige ned foran forskeren Jane Fosters bil. Herfra går det derudaf, med flirt og spændende action.

De Nordiske guder
Men man kan ikke sige, at Marvel-filmen Thor er tro mod den Nordiske Mytologi, andet end de bruger deres navne, og at de kommer fra Asgård.  For hvor sandsynligt ville det være at Thor netop som Nordisk gud, skulle falde ned et sted i USA? Ville det ikke være mere naturligt, at det havde været et sted i et af de nordiske lande?

De roder også lidt rundt i navnene, for en af Thors tro væbner, der kommer ned for at hjælpe ham på jorden, er Sif. Men i den Nordiske mytologi er Sif, gudinden for høsten, og ikke mindst gift med Thor.
Men nu er vi i Marvel universet, og her er der plads til fantasi.


Har man et ordentligt tv, og et godt surround anlæg, så er denne film absolut én, man skal se.  Jeg tøver ikke med at give filmen 5 stjerner. Og mon ikke vi kommer til at se mere til Thor?  I hvert fald er det planlagt, at The Avengers – hvor Thor indgår i et superhelte team, kommer i 2012, og i 2013 er Thor igen tilbage i efterfølgeren, vi anmelder her
.  



     

27-03-2012 Fortidens Skygge - Den som dræber
31-01-2012 Here wo go again... En film med aliens
12-01-2012 Captain America, my hero...
03-01-2012 E.T. på retur plus lidt mere…
07-12-2011 Transformers 3 "Dark of the Moon"