Foto: Screenprint fra DR1

Grevinden på tredje (DVD)

10. oktober 2011 af marie

Af Daniel Eriksson, Anmelder, Daniel@XQ28mail.com

DR Produktion

Sendt på DR1

Udgivet: 10. oktober 2011

Instruktør: Per Wennick


Nu kan alle danskere langt om længe snuppe en Dortmunder med den ”satans kælling”.
- Beretningen om den velhavende grevinde er nemlig, efter utallige opfordringer havnet på DVD.

Her lukker millionøsen op for sluserne omkring daglige rutiner, ægteskab, familieliv og meget mere, når DRs dokumentarmand, Per Wennick, lukkes bag Erna Hamiltons fire vægge.

Så…
For better or worse. Dette er ikke et revolutionerende portræt, som på nogle måde flytter grænser for genren, men derimod en klassisk dokumentar (med stort d), som synes at være skræddersyet med velkendte teknikker. Der er anekdote-inkluderende interviews, voice-overs og scener med egentlig menneskelig interaktion.

Selvom skildringen som sådan kommer fint ind under huden på den småflabede millionøse, kunne det have været interessant, hvis der var inkluderet endnu mere fra grevindens glamourøse jetset tider, som der hentydes til, at have været en del af i kvindens ungdom. Men set bort fra det, kommer dokumentaren dog udmærket rundt i krogene i grevindens tilværelse – ned til selv de dagligt cocktail-drikkende detaljer.

Et stykke Danmarks-historie
Dokumentaren bliver i flere sammenhænge – udover at være en portrætdokumentar – betragtet som et stykke Danmarks historie. Det skyldes, at selvom skildringen centrerer sig om Erna Hamilton, så males der sig samtidig et generelt billede af overklasse tilværelsen i København i 20’erne. Her var Erna Hamilton, på tidspunktet, blandt de få tilbageværende eksempler på et individ der har kategoriseret sig således.

Udgivelsen vil hovedsageligt være anbefalet til kendere af grevinden, eller interesserede. Med sit lidt stillestående udtryk er der ikke i den fjerneste afkrog tale om traditionel ”Hr. og Fru Danmark”-underholdning, men DVD’en med dokumentaren er sikkert et fint bud på en gave til bedsteforældrene op imod juletid. Og så alligevel skal man passe på hvad man siger – for det er netop stigende efterspørgsel, der er den væsentligste grund til 1996-dokumentaren nu foreviges i en DVD-udgivelse.

Yderligere programmer
DVD’en indeholder dog yderligere programmerne ”Grevindens Arving?” og ”Varvara – uden mors velsignelse”. Formatet er det samme – billeder, lydklip, interviews etc. er i højsædet og udgør tilsammen et helstøbt værk om henholdsvis beretningen om en svensk mand, der påstår, at han er Erna Hamiltons barnebarn og arving. Samt dokumentaren om veninden ”Varvara Hasselbalch” (som vi allerede stifter bekendtskab med i første dokumentar). En rig og engagerende pige, som levede et liv i et palæ med 97 værelser og 14 tjenestefolk, men med en hensynsløs mor.

Objektivt set er det svært at være direkte kritisk, da de omhandlede elementer i høj grad er en smagssag, og dokumentaren fejler som sådan intet. For nogle mennesker vil Erna Hamilton ikke rage dem det fjerneste – og andre vil blive enten fascineret, eller om ikke andet få nysgerrigheden stillet. Men jeg må immervæk betvivle den kommende succes af denne udgivelse, som vist må betegnes som et slags niche-værk. Jeg lander på tre gavmilde stjerner.


   

12-01-2012 Captain America, my hero...
03-01-2012 E.T. på retur plus lidt mere…
07-12-2011 Transformers 3 "Dark of the Moon"
15-11-2011 Kung Fu Panda 2
24-09-2011 Rytteriet (DVD)