Foto: Warner Bros. Entertainment Inc
FILM: J. Edgar - DiCaprio er suveræn som Hoover
Af Tejs Lindhardt Tejs@XQ28mail.com
”Et Stærkt, Gribende, Mesterværk” ”DiCaprio er suveræn som Hoover”
Den 1. januar 1895 blev John Edgar Hoover født, og ingen på dette tidspunkt vidste, at han en dag skulle blive en af verdens, hvis ikke verdens mest magtfulde mand! I 1924 blev J. Edgar Hoover chef for Bureau of Investigation, som i 1935 kom til at hede FBI, det FBI som vi kender i dag. J. Edgar Hoover var chef for FBI, i 48 år, til sin død den 2. maj 1972.
Historien Denne film om John Edgar Hoover er skrevet af manuskriptforfatteren, Dustin Lance Black, som vi også kender for filmen MILK. Her havde Sean Penn rollen som homo aktivisten Harvey Milk, hvilken han fik en Oscar for, som bedste skuespiller. Nu er det Leonardo DiCaprio’s tur til at være i Blacks hænder, og jeg er sikker på, at han også vil få en Oscar for den rolle.
Selvom vi kun lige kommer under overfladen på J. Edgar Hoover, så er den alligevel spændende. Og selvom filmen med sine 136 minutter kunne føles lange, syntes jeg alligevel, de går alt for hurtigt. Jeg kunne dog godt have tænkt mig, at der havde været lidt mere fokus på den homoseksuelle del af Hoover, men det er begrænset, hvad der findes af materiale på dette.
F.B.I. manden J. Edgar En mand med visioner, og kun plads til de bedste. J. Edgar Hoover kørte ”firmaet” stramt, som en bulldog i kort snor. Han fik gennemført fingeraftryk og fortalt vigtigheden af at indsamle beviser. Ingen tvivl om han var en af de mest magtfulde mænd i verden, og oplevede hele 8 præsidenter gennem sit lange virke som FBI direktør. Efter hans død blev det kendt, at han samlede information til sine hemmelige arkiver om politikere, præsidenter og almindelige borgere i Amerika. Han havde to tro følgesvende, sekretæren, Helen Gandy, der viede hele sit liv til Hoover, samt Clyde Tolson der blev mere end bare Vicedirektør for FBI. Hoover var en magtens mand, og misbrugte sin position, han var øverste chef for BFI i 48 år. Han var den første direktør for FBI, og i dag kan en FBI direktør kun sidde i max. 10 år. John Edgar Hoover Vs. Homoen. Dette er et ømtåligt emne for amerikanerne, måske derfor der kun lige er et snert af det i filmen. Der har gået rygter om, at han skulle have levet et liv som skabs trans. Men dette er aldrig rigtigt blevet bekræftet af nogen, og kilder har været svære at opdrive, for kun meget få vidste sandheden om ham. Måske derfor at kjoletingen er kogt ned til en lille scene, hvor han efter moderens død prøver hendes kjole og smykker. Men derimod er der ingen tvivl om, at hans homoseksualitet var mere udbredt. Dog stadig kun få vidste besked om dette. En af den var sekretæren, Helen Gandy, og så selvfølgelig Vicedirektør, Clyde Tolson, med hvem han havde et ”hemmeligt” forhold til. Dette vises også smukt og gribende i filmen, så selv en voksen mand kan fælde en lille tåre, og få en klump i halsen, når det løber over lærredet. Der er heller ingen tvivl om, at hans mor, Annie Hoover, vidste besked om sønnens hemmelige liv. Hun siger på et tidspunkt til ham "I'd rather have a dead son than a daffodil". Så her hjalp ingen kære mor. Han boede med sin mor til hendes død. Black, Eastwood og DeCaprio Helt igennem fantastisk manuskript, instruktion og skuespil. Selvom jeg godt kunne have ønsket, at der havde været lidt mere fokus på den homoseksuelle Hoover, så er det også forståeligt, at det ikke er med. For hvad fandtes der egentlig af beviser! Han var mesteren, hans loyale sekretær brugte uger efter hans død på at destruere de hemmelige arkiver, som hun havde lovet ham. Dustin Lance Black har igen gjort det og skrevet et Stærkt manuskript. Clint Eastwood’s instruktion af filmen er et Mesterværk, men det hele lander på Leonardo DiCaprio og hans Gribende skuespil fra den unge Hoover til den gamle. Jeg kan ikke lade være med at give den 6 stjerner, se den! Jeg skal i hvert fald se den igen.
|
|
|