The Grand Budapest Hotel

The Grand Budapest Hotel 

Af Tejs Ellesøe 16. september 2014

The Grand Budapest Hotel leger med fantastiske farver og dygtige skuespillere. Filmen er et must see. 

Så er The Grand Budapest Hotel endelig landet på de danske DVD hylder, og det er en af efterårets absolut største perler, der udkommer på DVD.

Det er en stjernespækket film, som absolut er værd at kaste nogle mønter efter, hvad enten det er som streamingsfilm eller DVD. Vi ser bl.a. Tilda Swinton som den næsten 100-årige dame, Willem Dafoe som den onde skurk, Jude Law som den unge journalist, men Owen Wilson, Jeff Goldblum, Bill Murray og mange flere er også med i denne skønne varme film. Ikke nok med, at stjernerne vælter ind i instruktøren Wes Anderson film,: han har også sørget for, at filmen har så mange oplevelser, at ens øjne næsten ikke kan følge med. Det ene øjeblik er tempoet stille, og det næste forgår med lynets hast, så du næsten bliver forpustet.

Vi befinder os på det legendariske kurhotel, The Grand Budapest, i starten af 30’erne et sted i Østeuropa, men før vi går rigtigt ind i filmens handling, skal vi lige et smut til nutiden. Her indledes filmen nemlig med, at vi ser journalisten, spillet af Jude Law, der altid er på jagt efter en god historie. Han spørger den ikke så diskrete hotelportier, hvem den ældre herre, der sidder alene, er.
 
Mr. Moustafa er navnet, og han ejer hotellet. Han har ikke købt det, men det er en helt anden historie, som du må se filmen for at finde ud af.

Gustave H.
Hele historien handler om hotellets pligtopfyldende concierge Gustave H. Måske lidt for pligtopfyldende. Den meget flamboyante Gustave vil nemlig gøre hvad som helst for, at det pæne kurhotels gæster får den bedste oplevelse. Særligt de kvindelige gæster får en oplevelse udover det sædvanlige. Her kan vi nævne Madame D., en ælde dame i sine sidste bedste år, spillet af skønne Tilda Swinton, sminket nærmest til ukendelighed. Man får hurtigt en fornemmelse af, at Gustave er til mænd men gør alt dette for ”bonussen”, nemlig at blive skrevet ind i de ældre damers testamenter.

Lige før Madame D. forlader hotellet, er hun ikke sig selv. Hun ved, at det er sidste gang, hun kommer der. Et par scener senere finder vi gangske rigtigt ud af, at den elskelige dame er gået bort.

Gustave H. er selvfølgelig betænkt i hendes testamente, og han drager afsted mod hendes hjem sammen med Piccoloen Zero. Familien vil selvfølgelig ikke acceptere, at Gustave er betænkt, og på vejen ud stjæler han et maleri. Nu går jagten på dem, og de kommer i fængsel.

Dette er kun en brøkdel af, hvad der sker i denne film, som varer godt 100 minutter.  

Filmen er en typisk for Wes Anderson, som elsker at lege i teateruniverset og gøre det hele mere malerisk. Filmen er fantastisk flot, og er man ikke fan af Anderson, har man mulighed for at blive det. Grand Budapest Hotel er, som jeg allerede har været inde på, dette års måske største kulturoplevelse. Man skal absolut også overveje at se den i Blu Ray, for at få de mere klare farver frem. 

En absolut lækker film, som er hele 5 stjerner værd.
 

 

Tjek os ud

Film

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr