Måske er det den bedste Transformerfilm, der er lavet. Det er i hvert fald den med de flotteste effekter og det højeste tempo.
TITEL
Transformers: Age of Extinction
Instruktør
Michael Bay
Medvirkende
Mark Wahlberg, Stanley Tucci, Kelsey Krammer, Jack Reynor, Nicola Peltz
Man skal desværre kigge langt efter Hollywood bad boy Shia LaBeuf, som medvirkede i de første tre film om det egentlig mærkelige koncept med robotter fra rummet, der transformeres om til biler. Helt væk er alle referencer til både handling og personer fra de første film – men både Optimus Prime og Bumblebee medvirker stadig.
Det gør det lidt underligt i begyndelsen af filmen, da man skal til at kende et nyt persongalleri på ny. Heldigvis har man så givet os tidligere undertøjsmodel, pinup boy og homoikon Mark Wahlberg i rollen som opfinderfar, der finder en gammel lastbil, som viser sig at være noget ganske andet end først antaget.
Man kommer dog hurtigt ind i det nye persongalleri. Fælles med de forrige film er nemlig en fin humoristisk undertone gennem hele filmen, og så er der som nævnt fuld turbo på handling og action.
Jeg skal kun ganske kort redegøre for plottet: Der er nogle onde robotbiler (decipticons) og nogle gode robotbiler (autobotter). De gode skal redde verden fra de onde robotbiler, og de onde og grådige mennesker. Da både decepticons og autobotter åbenbart har lært, at man altid skal sige, hvad man hedder før hver sætning, kan man godt finde ud af hvem, der er hvem.
Øjenguf er der også i form af unge og hotte Jack Reynor og modne men stadig hotte Mark Wahlberg – og de er begge klædt i stramme, svedige t-shirts gennem det meste af filmen.
Stig bare på denne omgang af Transformers også – du bliver ikke skuffet!