Foto Pressebillede fra filmen Samba

Socialrealisme på fransk

Af Per Lundsgaard 16. april 2015

Samba er ikke kun en brasiliansk numsevrikkende nationaldans – det er også navnet på en illegale senegalesisk indvandrer, der hutler sig igennem livet i Paris med småjobs på vej efter drømmejobbet som kok.

Filmtitel
Samba

Instruktør
Olivier Nakache, Eric Toledano

Medvirkende
Omar Sy, Charlotte Gainsbourg, Tahar Rahim

Spilletid
118 min

Socialrealisme er normalt noget, man forbinder med Ken Loach og engelske film i triste og grå farver. Socialrealisme på fransk er anderledes farverig og tempofyldt.

Vi begynder meget sigende med et vue fra en stor fest – ud gennem køkkenet og ned til de laveste køkkenmedhjælpere på rangstigen – nemlig opvaskerne. Her står Samba og vasker af, langt fra ønskejobbet som kok og endnu længere fra gæsterne til festen, hvor han vasker op.

Han har ikke indrejsepapirerne i orden og bliver snuppet i en razzia.
Her møder han den frivillige socialarbejder Alice, som egentlig har et topjob i erhvervslivet men stille er på vej tilbage efter et alvorligt stress-sammenbrud. Hun bryder reglen om ikke at udlevere private telefonnumre til klienter – og så ringer Samba op for at få hjælp.

Mørk sexet charme
Det er en film, som på finurlig fransk facon giver os et indblik både i den desperation og det sammenhold, der er blandt alle disse illegale indvandrere, der stort set alle er blevet udvist af Frankrig men er endt i et ingenmandsland, hvor forfalskede opholdstilladelser og forskellige dagjob, som ingen andre vil have, er dagsordenen. Vi får også et indblik i det kaotiske virvar på integrationskontoret, hvor alle mulige frivillige og ansatte på bedste måde prøver at hjælpe med de spørgsmål og problemer, alle disse indvandrere måtte have.
Det er både morsomt og grumt på samme tid.

Imellem disse to verdener udspiller der sig så en stille voksende romance mellem Samba og Alice (det er vel en fransk film, så amour er et must!).

Omar Sy har den perfekte, mørke, sexede charme, hvis man er til forhutlede mørke typer. Tahar Rahim har råsexet gavflab-udstråling som vennen Walid, der lyver sig til at være fra Latinamerika. Charlotte Gainsbourgh er Alice med det specielle franske miks af rastløshed, neuroser og kølighed.

Samba er en film, hvor man går fra mørket med en boblende og livsglad fornemmelse i kroppen – ganske som hvis man havde danset en ægte Samba!

 

Tjek os ud

Film

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr