Nu er storfilmen EXODUS Gods and Kings udkommet på DVD, og det giver mulighed for et
gensyn med en film som vækker minder om de storladne ekstravagante film
fra 50-erne og 60-erne.
TITEL
Exodus Gods and Kings
Instruktør
Ridley Scott
Medvirkende
Christian Bale, Ben Kingsley, Joe Edgerton og Sigourney Weaver
Historien har været filmet flere gange før. Mest berømt er Cecil B. DeMilles kæmpeværk fra 1956 ”De ti bud” med Charlton Heston i hovedrollen som Moses.
Denne gang er det Christian Bale, der giver den som manden, der kunne skille vandene. Ridley Scott har skabt en film, der ikke er hysterisk religiøs men fortæller historien så sandfærdig og hokus-pokusfrit, som det er muligt.
Egyptens syv plager ses ikke som uforklarlige guddommelige tricks, og ligeledes bliver den berømte scene med vandet, der deles, forklaret nærmest som et naturfænomen.
Det gør at filmen bliver nærværende, og Moses fremstår som en karakter, vi kan forholde os til.
Det samme gør Joe Edgerton som Ramses II og Gud i inkarnationen af en lille dreng.
Spilletiden på langt over to timer flyver faktisk afsted med imponerende billeder og fortættet skuespil.
Det er simpelthen stinkende flot: Vi når ikke det eminente manuskriptniveau som i Gladiator af samme instruktør, men vi er godt underholdt, og vi får ikke religion banket ind med syvtommersøm – heldigvis.
DVD-en har ikke meget ekstramateriale, men det har Blue-rayversionen og 3D-versionen, men filmen er så sandelig også rigeligt.