"Erindring om mine bedrøvelige ludere"

"Erindring om mine bedrøvelige ludere" er titlen på filmen, men måske skulle det nærmere være "Erindring om mit liv uden kærlighed".

Ved første øjekast kunne filmen godt se ud til at ville kede en til døde, for hvem har lyst til at sidde i 97 minutter og se på en film om en mand på 90 år, der kigger tilbage på sit liv på flugt fra en svigerfamilie med gode forbindelser og et sygt forhold til kvinder!

Det har Henning Carlsen, en snart 85-årig filminstruktør, der første gang læste novellen "Erindring om mine bedrøvelige ludere" i 2005 men ikke umiddelbart tænkte over, at den kunne blive til en film. Senere på året vendte novellen dog "tilbage" til ham, og det kan vi være glade for.

Et misbrugt liv?

90 år, så har man levet længe, og oplevet det der skal opleves, eller har man? Filmens hovedperson har et brændende ønske om at tilbringe natten til sin 90 års fødselsdag med en jomfru, og derfor kontakter han den lokale bordelmutter, som han har haft jævnlig kontakt med gemmen alle årene - nogle gange med årtier imellem.

I bogen, er jomfru-pigen kun 14 år, men i filmen ser hun noget ældre ud, og hun spilles da også af en 29 årig kvinde. Men hvorfor en jomfru, og hvorfor et misbrug af den ene kvinde efter den anden, og hvorfor kan han ikke binde sig?

Alt dette skal man søge i barndommen efter, for han har en godt øje til sin mor og synes, hun er fantastisk smuk, og man kan let forstille sig, hvad den lille dreng har af fantasier. Men hans mor dør, i hans barndom, og med hans syn på ældre kvinder, forvilder han sig ind på et bordel, hvor han bliver forført, om man vil, af en stor, frodig, sort kvinde med klap for øjet.

En okay film, som jeg efter nogen overvejelse, gerne vil give 4 stjerner, masser guf for en psykologistuderende, og måske for dig, der bare vil have en god oplevelse.