Kollegiet
Katrine flytter på kollegium og bliver som alle andre nye indviet i myten om, at der på værelse 205 er en tidligere beboer, der spøger. Myten bliver dog til blodig virkelighed, da et spejl smadres og genfærdet slippes løs... Katrine er den eneste, som forstår alvoren, hvis ikke genfærdets hævngerrighed stoppes. Desperat søger hun hjælp hos den tidligere beboer Rolf og sammen må de kæmpe for at stoppe myrderierne blandt kollegiets beboere før det er for sent.
Kollegiet er, ligesom kun én anden dansk film i 2007 (AFR) produceret uden støtte fra Det Danske Filminstitut, men det har ikke forhindret gyseren i at trække de store resultater hjem. Kollegiet var et overraskende stort biografhit, hvor den med et publikumstal på over 80.000 udkonkurrerede samtlige andre film i genren, f.eks. danske Cecilie og amerikanske Saw III. Den store succes har sendt filmen videre i omløb. Kollegiet er således solgt til lancering i Nordamerika, og filmens debuterende instruktør, Martin Barnewitz, står pt., efter interesserede henvendelser fra Hollywood, til at skulle instruere den amerikanske
gyser The Messengers II.
Det unge all star skuespillerhold
Kollegiet er propfyldt med Danmarks store, unge talenter, der medvirker til at løfte filmen. Men på trods af indædt fjendskab i Kollegiet, er hovedrolleindehaverne Neel Rønholt og Julie R. Ølgaard bedste venner privat, og har sammen med veninden og kollegaen Laura Christensen stiftet teatergruppen N.I.P.S., der kæmper for et ungt og vedkommende teaterliv. De tre veninder har på kryds og tværs arbejdet sammen på bl.a. Råzone og Efter Brylluppet, og derudover kan de fleste danskere nok genkende Julie R. Ølgaard under navnet Nanna Birk Larsen – fra DR’s dramaserie Forbrydelsen.
Oplev følelsen af ægte gys. Kollegiet
Filmselskab: Nordisk Film
Gyser er bestemt ikke min stærke side, så kollegiet er ikke et hit hos mig. Jeg er ikke til blod, og hvor man konstant sidder på mærkerne, for hvad sker der nu.
Der er efterhånden lavet en del danske gysere, eller lad mig omformulere mig, man har forsøgt. For jeg syntes aldrig rigtigt det er lykkedes. Den eneste er Ole Bornedals NATTEVAGTEN, som uden det store blodtema, kan holde fast i uhyggen, uden det bliver alt for klamt. Den danske film Cecilie, er også et godt bud.
Men nu er det altså kollegiet vi anmelder. Jeg syntes desværre ikke rigtigt den fanger min interesse. Noget virker urealistisk, og andet er overspillet. Vi kan bare ikke lave danske gysere, så lad dog for pokker noget andet.
Jeg giver den 3 gifler, fordi det er et godt ungt team, der er i gennembrud. Men det mangler den ”kærlige Ulf Pilgaard” hånd, til at fuldende.
|
|
|