Guldhornene
Den sande historie om guldhornene der aldrig blev smeltet om.
Sofie, Jonas og Emma flytter med deres forældre Tove og Asbjørn til København, da Asbjørn har fået job i Nationalmuseets skoletjeneste. Allerede på sin første arbejdsdag får Asbjørn ansvaret for opsætningen af det årlige vikingespil. Tove har også travlt – hun har nemlig afsat sommerferien til at sætte deres nye villa i stand, mens Sofie og Jonas har travlt med at erobre storbyen.
En dag får børnene imidlertid uventet besøg af Loke, Thor, Heimdal og Ydun, der beder dem om hjælp til at skaffe de to originale Guldhorn tilbage. De fortæller, at kopierne af Guldhornene på Nationalmuseet for længe siden blev ombyttet med de ægte for at narre fjenden, men at Jætterne nu har opdaget sandheden og nu er på vej for at stjæle dem. Hvis det lykkes Jætterne at ødelægge Guldhornene, vil menneskene uddø og Gudernes guddommelige kræfter ophøre.
Men den eneste måde at skaffe Guldhornene i sikkerhed på er ved at gennemføre et kup mod Nationalmuseet!
Sammen får de med list og snilde stålet de ægte guldhorn, dog blot for se den onde Jætte Thrym og hans håbløse hjælper Kvalm stikke af med dem. Guderne står nu til at miste deres guddommelige kraft for altid, men opgiver ikke så let. Ved premieren på Asbjørns vikingespil kommer det endelige opgør, og publikum får virkelig noget for pengene. Med Guderne på den ene side og Thrym og Kvalm på den anden kaster de sig ind mellem amatørskuespillere i kampen om de ægte Guldhorn.
Efter en drabelig kamp får Guderne fravristet Thrym og Kvalm både det ene og det andet horn og slår dem sammen. Og så sker miraklet: Himlen åbner sig, regnbuen Bifrost lander midt på pladsen, og Odin træder ned midt blandt de måbende tilskuere. Han tager Guldhornene og takker Sofie og Jonas for at have reddet dem endnu engang. Nu vil han tage hornene med tilbage til Asgård, hvor de er i sikkerhed for både mennesker og jætter. Guderne følger efter ham over Bifrost – tilbage til Asgård - og på pladsen høres kun det taktfaste bifald. Det er i hvert fald det flotteste vikingespil, publikum nogensinde har set – hvilke effekter! Asbjørn bliver hyldet, som den fabelagtige instruktør han er.
GUD hvor er den skøn 3 gifler men alligevel 4.
Jeg syntes det er dejligt, når man har med børnefilm at gøre, at de også kan ses af voksne. Og endnu mere skønt med skønt på, når man kan lærer noget af en film
Sidst vi så noget til Sofie, Jonas og Emma, var i julekalenderen om Valhal. Og da dette blev en succes, jamen hvorfor så ikke lave en film, om dem og de gæve guder.
Selvom vi lærer lidt af filmen, f.eks. hvorfor menneskene har fået de 2 guldhorn, så savner jeg lidt mere historie. Vi ved at børnefilm med historie er et hit, se bare på Tempelridderne skat, dog var 3’eren et feset kapitel.
Men både Loke, Thor, Heimdal og Ydun gør det fantastisk…
Som sagt Gudeskøn film med skønt på. 4 gifler
Men når nu filmen mangler lidt historie – så kan man selv forske lidt, og med nettets adgang i dag, kan det ikke gøres nemmere..
Vidste du f.eks. at Gefion – hende med springvandet – og hendes 3 sønner der blev forvandlet til okser, der pløjede Jylland, Fyn og Sjælland fra hinanden, også er fra den Nordiske mytologi.
Men lidt om vores 4 gude venner
Loke
Loke er en jætte i den nordiske mytologi. Han bor i Asgård og alle guderne respekterer ham, for han har blandet blod med selveste Odin. Trods det er Loke i mange tilfælde kilden til mange problemer i den nordiske mytologi. Loke betyder den svigefulde, og opfylder rollen som trickster i den nordiske mytologi.
Loke afbildet på islandsk tegning Loke er f.eks. far til de tre største monstre: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel, som han har med Angerboda. Alle tre monstre spiller fremtrædende roller ved Ragnarok, hvor de hver slår nogle af de mægtigste guder ihjel.
Desuden har Loke sønnerne Narfe og Vale med sin kone Sigyn og sønnen Sleipner med hingsten(!) Svadilfare. (
Ud over det har Loke tit en finger med i spillet, når noget går galt. F.eks. i myten om Tjasse hvor Idun og hendes fortryllede æbler blev bortført til Udgård, og da Sif mistede sit hår. Ofte har Lokes gale streger dog en tendens til at ende med held i uheld - eksempelvis fik Sif erstatning i form af et fortryllet guldhår. I samme omgang fik Asgård flere nye fortryllede skatte.
Loke er ikke entydigt ond. I Tors brudefærd redder Loke Thor ud af et par farlige situationer, og i føromtalte myte om Tjasse får Loke Iduns livsæbler tilbage til Asgård.
Loke er omtalt utallige steder i kilderne; i den ældre Edda har han sit helt eget digt - Lokes skænderi - der egentlig er et skuespil, hvor han dukker op som uvelkommen gæst til en fest og giver samtlige de tilstedeværende guder og gudinder tørt på - Odin anklages for transvestitisme, Freja for blodskam osv. osv. osv. - indtil Thor jager ham bort.
Lokes største synd i den nordiske mytologi er den rolle han spiller i Balders død. Efter Balder drømmer om sin egen død, tager Frigg, Balders moder, alle ting i ed på, ikke at ville skade Balder. Hun glemmer dog misteltenen. For at fejre Balders tilsyneladende uskadelighed skyder guderne til måls efter ham. Den blinde Høder ønsker at være med i legen og Loke i kvindeskikkelse forsyner Høder med en pil af mistelten. Pilen træffer Balder og han falder om død. Efter Balders færd til dødsriget opsøger Hermod Hel for at forsøge at få Balder tilbage. Hel stiller de betingelser at hvis alle og alt i verden vil begræde Balders død, vil han få lov at forlade dødsriget. Loke i skikkelse af den gamle kælling Tøk nægter dog at begræde Balder. Guderne regner hurtigt ud at det var Loke i forklædning, hvorefter de fanger ham og udtænker en passende straf.
Lokes straf er omtalt i Vølvens spådom, i prosa-ledsageteksten til Lokes skænderi samt i Gylfaginning:
Loke ender med at blive straffet brutalt for alle sine ugerninger (Balders død var dråben, der fik bægeret til at flyde over). Guderne bliver så vrede på ham, at de lænker ham i en hule i et bjerg i det vilde Udgård. Han står med møllesten om halsen, om maven og om knæene, så han ikke kan røre sig. Her lever han uden vådt eller tørt og ikke nok med det. For at sikre sig at Loke ikke vil bryde sine lænker bandt aserne ham med hans søns, Narfes, tarme. Aserne vil dog ikke gøre sig skyldige i mord så de forvandler Narfes bror Vale til en ulv og venter på at de to brødre skulle komme op at skændes, som brødre jo gør en gang imellem. Vale som ikke er bekendt med sin nye styrke som ulv sønderrev Narfe og aserne tager hans tarme. Desuden placeres over Lokes hoved en kæmpe orm (en slange), som drypper sin gift og galde på Lokes hoved. Det er meget pinefuldt og Loke ryster og skælver, når det sker, så hele bjerget ryster med. Det er i mytologien herfra at jordskælv stammer.
Lokes kone, Sigyn, elsker ham så højt, at hun er fulgt med til hulen. Indtil Ragnarok står hun og holder et kar, der opsamler giften, før den når Lokes hoved. Men af og til må hun tømme karret og så skælver Loke og hele bjerget igen.
Slangen over Lokes hoved var Skades idé. Hun har aldrig tilgivet ham efter Tjasses død.
Hejmdal
"Den klart lysende", Hejmdal eller Heimdal er gudernes vagtmand og Odins søn i den nordiske mytologi. Han sidder ved foden af Bifrost og overvåger, at ingen jætter sniger sig ind i Asgård. Han betragtes også som gud for sollyset. Han vogter de gode værdier i verden, både de materielle og de åndelige, og sørger for det ikke falder i de forkerte hænder. Således gemmer han regnbuen i sine øjne, når den ikke er at se på himlen og hans tænder er gjort af verdens guld.
Heimdal har en fantastisk hørelse. Han kan høre græsset gro og ulden vokse på fårene. Han er ejer af sværdet Mandshoved, Gjallarhornet og hesten Guldtop.
Ved Ragnarok blæser han i Gjallarhornet, når jætterne angriber, så resten af guderne og einherjerne kan forberede sig til kampen. Hejmdal bliver under Ragnarok dræbt af Loke.
Heimdal er også gud for vikingetidens hierarki, da han, forklædt som den dødelige mand Rig, vandrede i Midgård og fik tre sønner
Thor
Thor el. Tor er tordenguden i nordisk mytologi. Han kaldes også Asathor. Han er søn af Odin og Fjørgyn og gift med Sif. Med hende har han to børn - Trud og Modi. Med en jættekvinde, Jernsaxa har han drengen Magni.
ThorMange tror, at Thor er krigsguden i aseslægten. Men det er forkert. Asernes krigsguder er Tyr og Odin. Thor er derimod en frugtbarhedsgud. Han virker ganske vist ofte krigerisk i sin optræden; men hans modstandere er altid jætterne, og de er i virkeligheden billeder på frost, sne og andre naturkræfter, der kan skade afgrøderne. Ved at bekæmpe dem, forsvarer han markens afgrøder. Samtidig er han som tordengud ledsaget af regnen.
Thor har et styrkebælte (Megingjord), et par jernhandsker og hammeren Mjølner, som tilsammen gør ham ufatteligt stærk og som han bekæmper jætterne med.
Når han kører over himlen i sin vogn, forspændt de to gedebukke Tanngrisner og Tanngnjost, og svinger med sin hammer, lyner og tordner det på Jorden og han kaldes derfor også tordengud.
Mange smykker fra vikingetiden forestiller hans hammer Mjølner, da Thor var en af de mest populære guder. Mange af de overleverede historier i den nordiske mytologi handler om Thor, f.eks.
Thors brudefærd, hvor han mister sin hammer til jætten Trym og må klæde sig ud som kvinde for at få den narret til sig igen.
Rejsen til Udgårdsloke, hvor Thor og hans følge dyster med jætterne.
Fisketuren, hvor Thor fisker Midgårdsormen op af havet.
Thors rejse til Gejrrød og Thors kamp med Hrungner.
Ydun
Betydning (Oldnordisk) Ydun er gudinden for og symbolet på evig ungdom, en egenskab som selv de udødelige guder ikke kan undvære. Hver morgen giver hun guderne den evige ungdoms og skønheds æbler, og da hun en gang blev bortført af en jætte, blev guderne gamle og grå. Hun er gift med poesiens, digtekunstens og reinkarnationens gud, Brage.
Odin
Odins herkomst, historie og slægt er indgående forklaret og behandlet af den islandske historieskriver Snorri Sturluson, der beretter, at Odin var en hærfører (høvding) fra området omkring floden Don's udmunding i Azovske hav (i den nordøstlige del af sortehavet). Herfra flygtede Odin med sit folk, under pres fra Romerske invationsstyrker, omkring år 63 f.kr. Dette folk (aserne og vanerne) bosatte sig i skandinavien (den nordlige verden), og underlagde sig store dele her af. Odin selv rejste videre til Sigtuna, Sverige (lille Svitjod), hvor han døde af ælde og sygdom, antagelig omkring år 55 f.kr.
Ifølge genealogien, nedstammer Odin fra kong Priam (Priamos) af Troja (i 26. led). Priam havde en sønnesøn, der hed Agamemnon (Memnon), der havde en søn ved navn Thor (Trór, Tor, Tur). Det er denne Thor som Odin agtede og blotede til som guddomelig forfader, og altså selv nedstammede fra (i 23. led). I dette perspektiv, synes der således ikke at være hold i myten om, at Thor skulle være Odins søn, og medgud i Valhalla. Tvært imod er Odin tilsyneladende 'søn' af Thor.
Odin havde selv adskillige sønner, som han indsatte i de kongedømmer der blev erobret eller etableret i den nordlige verden. I Danmark indsattes f.eks. Skjold som konge over Reidgotaland [1] (Jylland), måske med hjemsted i Hedeby. Folkesagnet (via Saxo) siger imidlertid, at Skjold var konge over Sjælland [2], med hjemsted i Lejre.
Den tidligste danske kongeslægt Skjoldungerne (Roar, Helge mfl.), siges således at nedstamme fra Kong Skjold (evt. via sønnen Fridleif).
|