Martian Child
David er en ensom science fiction forfatter, hvis verden forandres, da han beslutter sig for at adoptere 6-årige Dennis. Dennis er nemlig overbevist om, at han kommer fra Mars og slet ikke passer ind blandt menneskene på jorden.
Med hjælp fra sin gode ven Harlee og sin søster Liz opdager David, at intet er umuligt, når man er forælder.
Filmselskab: SF Film
Hvis man kunne give en film uendelige stjerner, så er Martian Child, absolut en af de film der ville opnå dette. Det er første gang i mange år, at jeg er levet grebet, og rørt. Ja der findes næsten ikke ord. Filmen handler kort om en science fiction forfatter, som spilles af John Cusack. Han har mistet sin kone, længe før filmen begynder.
Men før alt dette, og før filmen begynder. Har de talt om at adoptere et barn. Men da konen dør, så har han ikke længere så meget lyst til dette. Han lokkes dog af den lokale børnehjems pædagog – så han ser drengen.. Drengen der bor i en papæske. Og så kan man næsten regne ud hvad der sker frem af.
Jeg har faktisk aldrig tænkt på selv at adoptere. Men efter at have set filmen, ja gæt engang… hvor kan man adoptere. Desværre tillader vi jo ikke herhjemme at enlige adoptere. Men sagens kerne er også at jeg fik lyst. Og har det stadig.
Filmen er så stærk og kan bære at man ser den igen. Faktisk så jeg den igen en halv time efter. Det er altid et plus, når en film er autentisk, som Martian Child er. Jeg kan kun give den 5 @ skønt jeg ville give den langt mere.
Filmens ekstra materiale, er også noget af det bedste jeg længe har set. Man følger filmens udvikling og optagelser. Og så er der interview med den oprindelige Martian Child, samt den forfatter der spiller John Cusack.
Det er absolut en film jeg varmt kan anbefale at se.
|