De fem Power Rangers før der morpher sig til deres nye uniformer.
Den nye superheltefilm, Power Rangers, tager fem utilpassede unge og gør dem til helte i den første superheltefilm som har en LGBT-karakter på rollelisten.
Titel:
Power Rangers
Instruktør:
Den Israelite
Medvirkende:
Elisabeth Banks
Dacre Montgomery
Ludi Lin
Naomi Scott
Becky G
RJ Cyler.
Vi er i en lille by i USA, og fem unge der alle sidder til eftersidning hver lørdag på skolen for at kunne få deres eksamensbevis, finder ved en tilfældighed et urgammelt rumskib. Det viser sig at tilhøre Power Rangers som er en sammenslutning af fem eleitesoldater der skal beskytte universet mode onde kræfter.
Da det forrige hold alle døde i kampen om at beskytte jorden mod den onde Rita Repulsa (jep det hedder hun!), er det nu de fem teenageres job. Gennem hård træning, og en forståelse for venskab og for at acceptere hinandens personligheder - bl.a. den lesbiske Trini, der er mut og har trukket sig tilbage fra familien som ikke kan acceptere nogen der er anderledes.
Under ledelse af en lille sjov robot der hedder Alpha 5, og Zordon der er en tidligere Power Ranger nu fanget i et hologram, tager de fem kampen op mod Rita og hendes forsøg på tilrane sig magten i universet.
Det er sjov og flot underholdning der tager de unges problemer med skole og venner seriøst. Man tror på deres voksende venskab - og så er der mums i frække Ludi Lin og lækre Dacre Montgomery, samt for pigerne med Naomi Scott og Becky G som den lesbiske Trini.
Effekter og kampscener står ikke tilbage for de bedste film i genren, og vi ser frem til at nyde endnu et eventyr med de fem skæve personligheder med de rene hjerter bankende under det vrede teenage-ydre. Filmen er bygget på TV-serien der løb fra 1993 til 1999.