Knald på kvindekampen

Efter en tam Batman møder Superman film er det rart at se at DC comics kan ramme plet med filmen om Wonder Woman. Der er herlig humor, hjerte og action i skøn forening med lidt græsk historie og flotte billeder. Det er kulørt underholdning – javist, men det er godt lavet med smagfuld kvalitetsans og knald på effekterne. 

Verden har brug for en kvindelig superhelt – når nu en homoseksuel af slagsen lader vente lidt på sig. Gal Gadot er helt rigtig i titelrollen. Man fornemmer lidt Angelina Jolie og Tomb Raider over karakteren – samme råhed, men også med en naiv og følsom side. Chris Pine er det hotte indslag på mandesiden, og han løfter også den opgave ganske glimrende. Der er sjovt sammenspil mellem de to hovedfigurer og herlige biroller på heltesiden og gysende onde på skurkesiden. Det er tju-bang underholdning der fungerer, skruet omhyggeligt sammen af Patty Jenkins som gav os filmen Monster – om en helt anden slags kvindekamp tilbage i 2003. 

Lidt ligesom med Captain America – som dog tilhører Marvel-familien – skal vi tilbage i tiden for at begynde historien. I Captain America var vi i anden verdenskrig – hos Wonder Woman er vi rykket nogle år længere tilbage – nemlig til slutningen på første verdenskrig. Og vores heltinde er en helt ægte græsk gud - med den danske hollywoostjerne Connie Nielsen som mor. Så kan det ikke blive meget bedre. 

Hep for kvindekampen – rygterne går om en lesbisk karakter i nummer to. Vi venter i spændning!

Kllik her hvis du ikke kan se traileren.