Da Shakespeare tog en tur til Bakkens Hvile og havde en trekant med Jørgen Reenberg og Ghita Nørby

10. december 2008 af oliver

Af Sune Demant Chefredaktør

I den klamme december eftermiddag drog XQ28’s standhaftige teateranmeldere af sted til noget der umiddelbart kunnne gå godt, eller også meget meget galt. Det vist sig at være en gakkelak blanding af 1600 tals dramatik, stand-up og masser af sex. Er du til suveræne parodier, alfer i stramme bukser og tutu, så læs trykt videre.

Nørrebros teater har givet Shakespeares udødelige forvekslingskomedie, ”En Skærsommernats” drøm en gang lak og genfødt den med titlen ”En skærsommernats komedie”. En garangteret nissefri forestilling der sammen-smelter Shakeapeare med stand-up. Jan Gintberg ses for første gang som teater-skuespiller, og spiller sammen med nogle af Danmarks prominente komikere: Ditte Hansen, Marie Louise Wille, Mette Horn, Tom Jensen, Kristian Halken og sidst men ikke mindst, Søren Malling.


”En skærsommernats komedie” er en vanvittig og forfriskende blanding af til til tider medrivende dramatik og vanvittig humor. Nogle blandt publikum pissede uden tvivl i trussen af grin, mens andre, blandt andet XQ28’s tohovedet monster, til tider følte at der gik lidt for meget cirkus-revy i den. Hele tiden fornemmede man at danmarks samlede skuespillerlaug blinkede til hinanden, for salen var denne aften veritabelt fuld af skuespillere, fx Majbritt Saeren og Paw Henriksen, men også anmelder-danmarks grand old man, Gregers Dirckinck-Holmfeld og hans støvlet-kathrine Grethe, kastede glans over eftermiddagen. Hele dette cirkus gav en intim stemning, idet det virkede som om skuespilbranchen gjorde grin med sig selv. Særligt skal Mette Horns udgave af Ghita Nørby fremhæves – bare den var vær at betale penge for. Vi var godt underholdt, og det var, for en gangs skyld, dejligt at overvære en komedie der endte med et veritabelt latterfyrværkeri af god humor, der dog ikke helt var renset for fashion-tidens anstrengende ironi – denne var dog var til at overkomme.