Pik, pul og julestemning så tyk at den kan skæres

15. december 2008 af oliver

Af Sune Demant Chefredaktør

Når julesneen daler hvid og dæmpende på højlydt tale og jorden ligger jomfruelig og ren, så ulmer synd og skam i indre by. Temperaturen stiger og kropsvæskerne koger over når bøsseenglene flyver fra Sodoma for at bringe de iskolde protestanter nærmere julens lysende kerte, thi sådan er det bekendt i de hellige annaler. Det er bestemt ikke for svage sjæle, men det er nærværende, varmt, enormt morsomt og på ingen måde frit for nisser.

 

Det er nu 13 år siden at Schwanzen Sänger Knaben begyndte at berige verden med deres ucensurerede fortællinger, om eget liv og egen omgangskreds, om det der i bund og grund driver livet, ja universet – ren og uforfalsket hor. Jeres anmeldermonster var på pletten på lagnet for at stikker vores store anmelder-termometer ned i den boblende syndersuppe der skulle vise sig at give en noget højere julepromille i blodet, end før aftenens forestilling.

 

Kender du ikke dette kompleks af vanvittige bøsser, så kan vi fortælle dig at der er tale om fire mænd: Brian Grønbæk Jensen, Christian Michaelsen, Bent Jacobsen og Ole H. Christensen. I aftenens anledning havde de smidt deres menneskelige ham og forvandlet sig til nisser, og man var som beskuer i tvivl om hvorvidt der var tale om den godmodige julenisse eller renaissancens dæmoniske husnisse – undertegnede tror på den bløde mellemvare. Der blev sunget julens store sange, tilrettede og med en noget anden tekst – vi nævner i flæng ”Sankte Møgso” og ”graveren fra Gasse”.

 


Stemningen var hele tiden på kogepunktet. Drengenes sange var på en gang vulgære, morsomme, grænseoverskridende samt nærværende. På trods af deres konstante komik lå der til tider alvorlige emner underneden - man kan måske overveje om det var et tilfælde eller en bevidst handling? På trods af lokumshumor var der dog enkelte rørende momenter.

 

Nu skal man jo aldrig sige nej til en ordentlig slag pik, men da vi var kommet igennem for og -hovedret overvejede jeg hvorvidt jeg havde plads til desserten – heldigvis var der en pause hvor publikum kunne sunde sig, tage en hjertemagnyl og måske recitere fadervor, der gjorde at man var klar til endnu en tur i den musikalske læder-sling. Anden del af showet var den bedste, og helt skønne var de sidste numre.

 

Kort sagt var der tale om en fornøjelig aften med uforfalsket julestemning. Sangene havde gode punchlines, om end man til tider kunne ønske sig strammere jokes – men hvad der tabtes på første halvdels karruseller, vandt man på anden afdelings gynger.