Schwanzen Sänger Knaben
Af Sune Demant
Normalt forbinder vi forsommeren med jomfrueligt grønnende løv, med lyse nætter og unge mennesker der bader nøgne i et dansk farvand, glitrende af morild. Men XQ28’s anmeldermonster fandt så sandelig ud af, at der i storbyens jungle foregår helt andre ting. Nøgenhed er nok noget af det eneste der også er at finde i Schwanzen Sänger Knabens forårskoncert i KafCaféen, for jomfrueligt er det bestemt ikke!
Årets alt andet end spæde forårskoncert bestod af to afdelinger; en afdeling kaldet ”Perler for svin”, med gammelkendte sange, som fx “Lokkerbarnet Ib Jensen”, efterfulgt af en afdeling i form af et nyt barbershop show – komplet med stråhat og vest. Den første afdeling var klart den mest fyndige – måske fordi der var så mange forskellige stilarter - alt fra bossa nova til pop, og fordi teksterne var vidunderlige, behandlende, som altid, vigtige og mindevækkende emner, som fx skyttegravssex, hvor publikum gøres opmærksom på at følelseslivet på ingen måde begrænses af en smule sennepsgas og afskudte lemmer. Og mindernes søde tårer løb mig til øjenkrogen da de fire sangere kastede sig ud i en beretning om lejrliv i Hitlerjugend.
Kan opleves på Café Teatret frem til 6. juni, se mere her www.cafeteatret.dk
Det der fæstnede sig hos undertegnede ved årets forårskoncert var, at mange af arrangementerne var mere avancerede end ved julekoncerten. Barbershop kan være ganske krydret, og jeg var imponeret over hvorledes d’herrer mestrede de blå toner. Det være sagt, var anden halvdel af koncerten desværre lidt for tung i røven, og det skyldtes måske at stilen forblev barbershop og ikke, som i første afdeling, vekslede imellem alt fra bossa nova til 80’er pop . Første halvdel var dog skøn, og også ekstranumrene, hvoraf ét omhandlede kiltens skjulte signalværdi, var utroligt iørefaldende – hvem kan lade være med at forelske sig i udødelige rim som “Hvis din kilt er rød, er du til elektrisk stød”?
Og drengene formår sandelig at få folk i stødet. Det er som at være en del af familien når man sidder til disse intime koncerter – og familie bliver man nok også nødt til at være for at se med kærlige øjne på noget der svarer til at onkel klam leger ride ranke med sin sprøde teenage-nevø – men sådan noget lader man passere når man ved det er familie - indpodning kalder man det vist. Schwanzen Sänger Knaben er ikke for enhver, og nogle mennesker vil på ingen måde kunne holde til 2 timers pik-og-pat-destillat. Andre elsker det – og det er primært dem der kommer til koncerterne. SSK er blevet mere end blot en kvartet, de er blevet til en institution, (på godt og ondt), med det resultat at drengene kunne finde på hvad som helst, og stadig have publikum i deres hule hånd. Så hvis dit hjerte og din moral kan holde til en dykkerferie i en pøl af synd og dynd og slam, er der lagt op til en herlig aften i KafCaféen!
|
|
|