Ulysses von Ithacia

Dette skuespil tager tykt pis på helterollen. Ulyssses ikke en vanlig helt som vi kender dem, med mod os mandshjerte, men derimod en forfængelig dummerniks der ikke går af vejen for at ofre sin tjener, for egen vindings skyld. Ulysses er fremragende spillet af den über-trænede og tårnhøje Peter Plaugborg, der i starten af stykket er den gennemsnitlige Disney-helt (Læg mærke til kostumerne, de er en tro kopi af Herkules – helt ned til den røde kønsbehåring), udvikler sig langsom, men sikkert, igennem stykket, og vi ser, at der ikke er så voldsomt meget at rykke rundt med i hovedet på hr. Ulysses, og at helten måske nærmere sidder i hans eget hoved end i virkeligheden. Mod slutningen af stykket afklædes hans helteindpakning fuldstændigt (mere eller mindre bogstaveligt) og vi ser, som publikum en helt nøgen, og meget lidt helteagtigt, Ulysses stå tilbage. Elegant udtænkt, elegant spillet.

Miljøet er skønt: Disney-heden og Pirates of the Carribean-soundtracket, der virker som underlægningsmusik for de pompøse (tøffel)helte-scener, understreger meget fint og morsomt, diskussionen af helterollen. Alt er pakket ind i karikerede figurer, kvinderne med store, opspændte patter og mændene med skummuskler og sandaler, der både forfører os og lader os forstå, at det ikke er alt der glimrer der er guld. Derudover er full frontal nudity altid et dejligt indslag – særligt når det indbefatter en to meter høj, veltrænet skuespiller i græsk kostume, der langsomt bliver afkrævet den ene beklædningsgenstand efter den anden – hvor sidder helten, i dit tøj? i dit hoved? Bilder vi os ind at være mere end vi er?

Vi har med andre ord at gøre med et stykke Holberg fra 1700 tallet der tilsættes klare farver, store patter og et skud nutid, selvom scenen alligevel, tro mod tekstens forelæg, er sat i det gamle Grækenland. Det er forfriskende, at stykket ikke forsøger sig med et kontorlandskab, en fabrikshal eller en gammel biograf, men i kraft af sin enkelthed, overbeviser publikum om, at nu er vi på et skib, nu er vi uden for Troja, eller måske på besøg hos prins Paris (Som for øvrigt også er en ret lækker gut ved navn Mads Riisom – særligt hans læg-muskler i græsk mandenederdel skal fremhæves). Så hvis du ikke er så vandt til Holberg, men kender dine Disney film, og egentligt gerne vil have et skud kultur, så skal du ind og se dette meget veludførte stykke dansk dramatik – det kongelige teater er ikke kun for grå akademikere med en stor viden om oltidskundskab, men også til mænd og kvinder der sætter pris på et grin, en læg-muskel, en pat og god underholdning!