Spang og Matthesens Himmelflugt

10. marts 2011 af oliver

Set af Tejs Lindhardt Tejs@XQ28mail.com

Teaterstykket: Kjeld og Dirch - en kærlighedshistorie
Teater:  Nørrebro teater
Spilleperiode:  05
.03.2011 – 30.04.2011


Hvis man tror man skal se to af datidens største talenter inden for komik, Kjeld Petersen og Dirch Passer, bliver man slemt skuffet. Stykket er hverken en parodi eller noget, der kommer i nærheden af en parodi. I stedet får du to af nutidens største komik-talenter, Matthesen og Spang, 49 år efter at Kjeld og Dirch stod på scenen sammen for sidste gang.

Jeg vælger at tro, at stykket afspejler Anders Matthesen og Jonatan Spangs kærlighed til komikken og ikke mindst er en hyldest til Petersen og Passer, som var og måske stadig er Danmarks største komikkere.

Ikke det der ligner
På en måde er jeg lettet, og en anden siden af mig er skuffet. Jeg havde set Anders Matthesen i Spies stykket, og havde jeg her haft 1000 stjerne at give af, så havde han bestemt fået alle 1000. En så dygtig skuespiller skal man lede længe efter. Jeg tror at det er Matthesen der engang blev kaldt nutidens Dirch. Dette er selvfølgelig, en kæmpe stor ære i sig selv. Men havde man set ham lave en parodi over Dirch Passer, som han lavede Simon Spies, var dette måske med rette faldet 100% igennem.

Faktisk var jeg på et tidspunkt under stykket stærkt i tvivl; hvem er hvem. Er det Anders Matthesen der er Passer eller er der Dirch Passer der er Matthesen.

Misundelsens spil
I en af scenerne ser man” Kjeld og Dirch” med en flaske whisky på Stig Lommers kontor, hvor de er ”lukket” inde, for at få idéer til et nyt show. Her finder de begge ud af at de er på samme bølgelængde. Men man oplever også noget af det som Passer og Petersen kunne sammen, det at få folk til at grine, over noget der i sig selv ikke er morsomt.
Da Dirch får et opkald fra USA begynder venskabet mellem de to at vakle. Også i USA havde man fået øje på Dirchs store komiske talent. Selv om Dirch afslår tilbuddet, nager det Kjeld Petersen, at hans talent ikke ”værdsættes”.

Petersen begynder langsomt at drikke mere og mere. Da Dirch modstræbende presses til at skrive under på at Petersen bør fyres fra en revy, fordi han næsten konstant er fuld, går det helt galt.

Uden at gøre Kjeld og Dirch til de store alkoholikere med alvorlige problemer, så tror jeg deres venskab byggede på dette specielle, at de kunne tage ud og drikke igennem, og være børn, og dermed kunne skabe nye revynumre. 

Sketch og revynumre
I en anden scene ser vi dem på en af deres utallige drukture, som var et af deres sketchnumre, hvor de bruger utallige spiritusnavne, for at komme videre og overgå hinanden i mest opfindsomme ting. En sketch der kun er sjov fordi det netop er Kjeld og Dirch.
Klart skal vi også runde de kendte sketches som ”der sidder to mand på en tømmerflåde” og ”Babs og Nutte”. Et stykke komik der desværre ikke findes i dag.


Kærlighedens tre piger og Lommer
Udover Kjeld og Dirch medvirker også Jens Jørgen Spottag som Stig Lommer og de 3 store kvinder i Dirchs liv, Sigrid ”Sitter” Horne Rasmussen, Judy Gringer og Bente Askjær. Og hvad Spang og Matthesen ikke gør, ja det gør ”Sitter” og ”Gringer” som henholdsvis spilles af Rikke Lylloff og Camilla Bendix. De parodere nemlig disse to skuespillere, og det syntes jeg faktisk de gør rigtigt godt.

Rundt om det hele
Jeg ser stykket som en kærlighedshistorie. En historie om to menneskers kærlighed til komikken, en historie om to menneskers kærlige og specielle venskab.

Stykket Kjeld & Dirch får 4 stjerner. Stykket har mange sjove og iderige passager, men bagefter sidder man alligevel tilbage med en følelse af at skuespillerne ikke har formået helt at forløse det komplekse venskab mellem de to store komikere. Jeg følte ikke helt jeg kunne fornemme hvor skuespillerne ville hen med stykket.



12-05-2012 Anne Linnet teaterkoncert - Jeg er jo lige her.
11-05-2012 Fræk, frækkere og frækkest
05-05-2012 KLUD, den sidste ægte bøsse
30-04-2012 Gør sandheden altid gavn – eller har vi brug for hemmeligheder?
18-04-2012 DESDEMONA a play about a handkerchief