Vi må UD I DET BLÅ

14. marts 2011 af oliver

Set af Tejs Lindhardt Tejs@XQ28mail.com

Teaterstykket: Ud i det Blå
Teater:  Får 3002
Spilleperiode:  14
.03.2011 – 26.03.2011


Hvor skal vi hen?  – Vi skal da ud i det blå. Stedet er Får 302, og her kan man opleve tre skønne monologer, skrevet af Marlen Haushofer, Dan Andersson og Tomas Lagermand Lundme. Vi får et indblik i 3 personers hverdage. Elisabeth der arbejder på et renseri på Amager, Anna der helst holder sig for sig selv, og sidst er der revisoren, der hader sit job og sin chef.

Tre monologer
Hvad får man, når man sætter to gamle og en nyere monolog sammen, ja så får man stykket UD I DET BLÅ.
”Den hemmelighedsfulde sang” er skrevet af Dan Andersson i 1919, og her er det Pauli Ryberg, der giver den ældre revisor liv, og det gør han fantastisk godt. Man får et snært af Hans Scherfig, Den Forsvundne Fuldmægtig og så dog ikke.  Og mens han stempler løs og arkiverer papirer, så er vi pludselig i den næste monolog.

Her oplever vi Charlotte W. Munksgaard i Marlen Haushofers monolog ”Vi slår Stella ihjel” fra 1958. Anna er typen, der helst ser haven, og hvad der ellers sker udenfor inde fra vinduet. Og det hele ramler sammen, da hende og hendes mand får den unge pige Stella ind i huset. Dog oplever publikum ikke det. Men vi oplever, at Anna føler sig tynget af Stellas selvmord… Klask mod bilen, et let smil kommer på Annas læber. For ganske vist er det sørgeligt.. Men nu skal hun ikke tage stilling til så meget.

Den sidste monolog er skrevet af Får 302 ”faste” husforfatter, Tomas Lagermand Lundme her i 2011, og er skrevet til lejligheden. Det handler om Elisabeth, der arbejder i på et renseri på Amager. Hendes hverdag går dag ud og dag ind med at vaske og stryges folks tøj, af og til snuser hun lidt til tøjet, for at kunne fornemme, hvem hendes kunder er.  Hvis man ikke lige vidste bedre, kunne det godt ligne blod.. smaske smage smaske, nej det er syltetøj. Hun smager sgu på underbukserne. Elisabeth er lidt af en dagdrømmer, der er ikke de ting, hun gerne ville, men desværre får hun aldrig taget sig sammen.

4 stjerner
Eftertanke – kan vi så lære noget af disse tre monologer. Faktisk kan man lære en del, og jeg tror også, at vi alle sammen kan finde lidt af os selv i hver af de 3 monologer.

Jeg vil klart anbefale, at man går ind og ser UD I DET BLÅ, husk du skal være hurtig, for det spilles kun i en begrænset periode. Men 4 stjerner får det


    

12-05-2012 Anne Linnet teaterkoncert - Jeg er jo lige her.
11-05-2012 Fræk, frækkere og frækkest
05-05-2012 KLUD, den sidste ægte bøsse
30-04-2012 Gør sandheden altid gavn – eller har vi brug for hemmeligheder?
18-04-2012 DESDEMONA a play about a handkerchief