Vita and Virginia – a love story

Det er altid dejligt at se forestillinger i Café Teatret, specielt når det forgår på KafCaScenen, der er Café Teatrets mindste scene, det er lidt mere intimt end andre teatre.

Denne forestilling er om en kærligheds historie mellem to af datiden store forfatterinder, den 40-årige Virgina Woolf og den kun 30-årige Vita Sackville-West.

Det hele starter temmelig sjovt, for jeg må nok indrømme, at størstedelen af publikum er kvinder, og undskyld mig og min fordom; de virker ret lesbiske.

Der sidder f.eks. to kvinder sidst i 20'erne skråt overfor mig, og jeg tror, de er på date. De snakker om "kussens" frigørelse, ja man må da sige, at nu er stemningen lagt, håber da kun, at jeg som bøsse ikke bliver skuffet! Men det tegner godt, og nu er stemningen der i hvert fald.

Begår selvmord

Jeg tror, jeg vil begynde med slutningen, det er den 28. marts, 1941. Virginia Woolf har begået selvmord. Denne besked modtager hendes elskede gennem de sidste 20 år. Forfatteren Vita Sackville-West, ja en kvinde. Ikke fordi Virginia var lesbisk. Hun var gift med forfatteren Leonard Woolf, dog havde de ingen børn sammen. Men sådan var det dengang. Hvis hun skulle være lesbisk, måtte det camoufleres i et ægteskab med en mand. Ligesom forfatterinden Vita Sackville-West der havde giftet sig med Harold Nicolson, de levede sammen. De havde to børn. Men hun var til piger, og han var til mænd. Ja, sådan måtte man arrangere sig dengang.             

Stykket Vita og Virginia
Er baseret på en brevudveksling mellem de to kvinder gennem de sidste 20 år, fra 1921 til Virginias død i 1941.  Virginia bor i London, mens Vita rejser rundt i verden, fordi hendes mand er diplomat, og de skriver konstant til hinanden. Og Vita fortæller vidt og bredt om sine oplevelser og sine møder med andre kvinder.

Dette får selvfølgelig Virginia til at blive jaloux og misundelig, og det virker til tider, som om hun er led og ked af skriveriet mellem dem. Men alligevel længtes hun efter sin elskede.

Jeg kan fortælle en masse, men jeg vil hellere anbefale folk selv at se stykket – selvom det er et ”lesbisk” stykke, så synes jeg sagtens at bøsserne, burde tage hinanden i hænderne og se dette vidunderlige skuespil.

Skuespillet
For er der noget, der er her, så er det et helt igennem velspillet skuespil, udført af Sue Hansen-Styles der spiller Virginia og Angela Heath-Larsen, der spiller Vita. Scenografien er ganske enkelt og lige til, der er sparet på det, man kalder rekvisitter, for der står kun to stole på scenen. Og det er det, de to kvinder bruger, foruden en hat, et rødt halstørklæde og selvfølgelig hinanden. Jeg kan ikke lade være med at give dette stykke hele 5 stjerner, jeg synes det er yderst velspillet, og det er længe siden, jeg har set et så godt stykke.