Strip or not to Strip… Det er spørgsmålet på Får302

Godt på vej mod de fyrre… Altså hvis vi er heldige, skal vi jo nok den vej alle sammen. Et eller andet sted er det jo frygteligt at skulle blive fyrre, vil nogen nok mene. Ens liv er levet stort set halvvejs. Og dog... Er fyrre ikke det nye tredive?

På Scenen er Susanne Bonde og Pernille Lyneborg, som den rødhårede med de store bryster, og den mørkhårede med de små. Hvis du tror, du skal ind og se stripshow, så bliver du grueligt overrasket, for det er slet ikke, hvad stykket handler om, men mere det at blive fyrre. Godt nok indleder de stykket med en anelse bar hud, men det er vist også det, og hvem har egentlig lyst til at se et par kvinder i den alder uden en trævl… sikkert en del :) men jeg hører ikke til den gruppe.

Der er masser humor med i stykket, og det bliver grinet en del. Og faktisk noterer jeg mig, at mænd og kvinder griner helt forskelligt. Der bliver på et tidspunkt sagt Gorgonzola, og det får mændene til at smide hæmningerne og grine løs, og hvor ordet pik skal siges, så er det det modsatte køn, der ligger flad af grin.
Vi kommer godt og grundigt ind omkring kvindens liv omkring de fyrre, den stressede hverdag og alt, hvad der ellers hører med. Jeg følte mig godt underholdt, dog var jeg tæt på at falde i søvn på et tidspunkt. Men Får302 er et meget lille og dejligt teater, hvor der kan blive uhyggeligt varmt. Stykket varer 1 time og 10 min. Og det får 4 stjerner, for en helt igennem hyggelig oplevelse.