Elias Ehlers, Carsten Eskelund og Christian Fuhlendorff

Der var lagt i kakkelovnen til lattermuskel-fibersprængninger, da tre af landets pt. skarpeste tunger i stand-up regi, torsdag aften tørnede sammen om skiftevis at underholde et halvfyldt (men veloplagt) publikum i Glassalen i Tivoli. De tre komikere var henholdsvis Elias Ehlers, Carsten Eskelund og Christian Fuhlendorff – alle komikere som ikke just kan betegnes som ny udklækkede rookies, men ej heller hører til blandt pionererne i branchen. Sceneriet var klassisk – et mikrofonstativ, en taburet, en neutral sort baggrund samt spotlys. En tidløs og elementær opsætning i stand-up sammenhænge. En simpelhed som i hvert fald undertegnede sætter pris på.

Første mand på scenen var den tidligere DM-vinder Elias Ehlers (De Nøgne). Den 25-årige komiker er oprindelig jyde – en oprindelse der tydeligt skinnede igennem hans optræden. Selvironi var nøgleordet, og når Elias ikke på bedste selvironisk vis snakkede om at ”hans krop formentlig ville eksplodere i en alder af 30 år, af ren og skær svaghed”, formåede Elias at få jokes om at få tjekket sine tekstiler af en fremmed mand til at virke ’tørt’ og underspillet. Hvor meget der var sandhed og fiktion kan være svært at sige – men i hvert fald kastede Elias åbenlys sig selv for løverne når han begav sig ud på anekdoter om akavede første kys. Elias skulle eftersigende være blevet kysset af en dreng til en ungdomsfest i sin spæde barndom for at ”lære hvordan det skal gøres!”. I dette tilfælde åd både løverne og publikum Elias’ tilbagelænede stil råt, og efter omtrent en halv times selvironiske punchlines, skulle ordet videre til næste mand.

”Det lort!”
Generelt synes grænseoverskridende og grove jokes at være i højsædet denne torsdag aften. Dette beviste aftenens sidste to komikere yderligere da emner som Utøya-tragedien, slappe skamlæber og muslimske kvinder, der ikke sluger ”fordi det er ramadan”, som blev taget under kærlig behandling. Det blev dog midlertidig gjort med så tilpas meget charme, at humoren stadig var intakt. Den tidligere 100FM radiovært Carsten Eskelund, som havde tillagt sig et semi-ekstremt Grizzly Adams look, havde timingen i sin hulehånd da han på nonchalant og frygtløs vis lagde ud med en næsten punclines-løs ’rant’ om at byde sin mor på æggekage når hun vil diskutere døden. Carsten hører efter undertegnedes opfattelse blandt landets mest underhypede komikere, og denne torsdag beviste den sofistikerede og rutinerede herre atter engang, at han hører til blandt branchens stærke kort – et kort der nødig burde drukne i mængden af branchens utallige fremadstormende zulu-darlings. Carsten sprang let og elegant frem og tilbage mellem diverse emner. Alt fra det spild af liv man bruger, når man læser online artikler på B.T. i stil med ”tjek hvad din kat laver om natten” – og ikke har én. Og nå ja.. Carsten mente også, at der burde fyldes lort i de Ferrero Rocher Jim Lyngvild skal indtage ved næste rekordspisningsforsøg, så Morten Resen ville kunne udbryde: ”Det lort!”.  Alt sammen leveret med en sjældent set timing, kreativitet og stilsikkerhed. Thumbs up.

Line-uppets sidste mand i ilden var Christian Fuhlendorff, der med sit skæve jokeunivers for alvor har blåstemplet sig som et af landets mest friske indslag de seneste år. Stilen minder om noget, der ville høre hjemme på den britiske stand-up scene, og tankerne ledes hen på noget Eddie Izzard-agtigt, men så alligevel er originaliteten hos ’Christian’-stjernen intakt. Der brydes med den traditionelle setup/punchline-struktur, og tempo og indskudte sætninger dominerer, når Fuhlendorff overlegent indtager scenen – og resultatet er kort sagt hylende morsomt! Det var tydeligt, at Christian Fuhlendorffs dybe stød mod en genkendelig fællesnævner såsom parforholds dilemmaer, høstede nogle af aftenens største bifald. For som Fuhlendorff erfarede efter at være blevet far – ja, så er barnevognen ganske simpelt for stor til at komme ind i mange af butikkerne på den vanlige shopping tur.

Ingen slinger i valsen
På trods af de forskelligheder der var i komikerenes stilarter, formåede de at undgå slinger i valsen, og det lykkedes overordnet set de tre komikere at bevare momentum showsne igennem, uden akavede overgange når de tog over for hinanden. Der var alt i alt tale om en omgang solid og tidsløs omgang dansk stand-up. Storartet!