Dan Andersen, Jesper Juhl og Thomas Hartmann

Man kan ikke andet end at være imponeret over standhaftigheden i den danske stand-up branche. Efter det danske ’stand-up comedy’ boom - som ramte landet for et par år tilbage, og slæbte stakkevis af stand-up håb, one-man shows og et nærmest overflod af satire/sketch-programmer med sig – er vi endt op med et rekordhøjt mandskab af nationale ’underholdere’. Ukendte som kendte og nye som erfarne. Engang imellem sker det, at FBI-posen rystes, og vi får tre komikere sendt ud på tour eller blot som line-up for en aften. Lørdag d. 3. september var dette tilfældet, da de tre komikere Dan Andersen, Jesper Juhl og Thomas Hartmann stod for, at underholde en mellemfyldt Glassal i Tivoli.

Perler for svin eller billige grin?
Dan Andersen – som var aftenens første indslag – kræver formentlig ingen yderligere præsentation. Den evigt konfirmand-udstrålende drengerøv med den strittende hårpragt og den let genkendelige stemme indtog som, altid scenen iført guitar akkompagneret med et kækt overskud. Den småkiksede charmetrold, som har one-man showet ”Holder 100” på bagen, var som altid tilbagelænet da han hyggede om publikummet i Glassalen denne fredag aften, som var både hengivent og forholdsvis lette at danse med. Dog kunne undertegnene ikke undgå at bemærke, hvorledes der for guitar-komikeres vedkommende hører en del lette klap med sig ved slutningen af de musikalske parodier. Folk klukkede med, men de helt store og velfortjente latterbrøl udeblev. Man kunne have håbet på at Dan ville taget flere chancer med et publikum som dette, men det var de sikre semi-fuldtræffere der var i højsædet – så en overordnet vurdering af showet kan ikke høste meget mere end et ”so-so” indtryk, medmindre man er en fuldblodet Dan Andersen fan. Med et reference niveau, hvis klimaks gik til en parodi på ”Føtex Jubilæumssangen”, var det svært at give Hr. Andersen maximale cadou.

Another day at the office
Mere traditionelt foregik det, da de to sidstnævnte komikere udfoldede deres verbale øretæver over scenekanten. Jesper Juhl, som må siges at være den mindst erfarne herre af aftenens performere, vandt i 2009 Zulus talentpris i Operaen, og har siden haft en fremadstormende karriere. Og han var da også aftenens mest forfriskende indslag, hvorimod den ellers sædvanligvis skarpe-skriver Hartmann lod til at tage den lidt på gefühlen, så hans show kom til at minde mere om ”endnu en dag på jobbet”, hvor der lænes tilbage i kontorstolen. Selvom timingen til tider kunne finpudses i Jesper Juhls’ show, fornemmede man et klokkeklart talent for hverdags-observations jokes. Jesper høstede flere gange store bifald for sine finurlige anskuelser, som da han f.eks. sluttede sit show af med, at spørge om hjælp i køen til det offentlige toilet, vedrørende om det han nu lige havde lavet skulle vurderes som et halvskyl eller fuldskyl. Thomas Hartmann splittede vandene med grænseoverskridende parforholdsjokes, der splittede vandene hos de – tilsyneladende – mange nyforelskede par blandt publikum. Selvom han fremstod stabil – og egentlig ikke manglede entusiasme som sådan, nåede Hartmann aldrig helt op på niveau med, hvad vi ved, han kan, og det var en skam, da denne omgang i forvejen en smule standardiseret stand-up snildt kunne have trængt til en bragende afslutning. Men sådan er det vel i ”showbizz”. Intet over, intet under. Så længe man som komiker ikke ”dør på sin røv”, må shows som disse ses som ’endnu en dag på kontoret’. Komikerne kom – gjorde det de skulle – takkede af. Men så sandelig eller ikke mere end det.