Carsten Bang – Plukker Kameler

Bang! – Sig goddag til pletskud
Et af Danmarks efterhånden mest garvede indslag på den slappe line viste torsdag d. 17. november præcist, hvordan en omgang komik skal skæres; og beviste samtidig klokkeklart hvorfor han har kunnet agere fast inventar i branchen i – efterhånden – lidt af en årrække.

Jyder med attituder
Okay, én ting er vi nødt til at slå fast indledningsvis, når vi snakker om komikeren Carsten Bang - Han er jyde med caps-lock på J’et. Dette mærkes tydeligt igennem den nonchalant og tilbagelænede tilgang til stand-up genren, som den 46-årige komiker nu engang har. Og der var da også op til flere Bang-fans fra den anden side af sundet, at spotte denne torsdag aften i Falconer-salen.

Èn mand, Èn mikrofon = Et klassisk scenografi
Det gør imidlertid ikke spor, at der spilles på de old-school tangenter, når vi har at gøre med en herre, der må siges at mestre klaverets kunnen. Setuppet er noget nær så traditionelt, som det bliver – en mand, en mikrofon og sidst men ikke mindst.. en komikers tro følgesvend; et glas H2O. Og så kørte det ellers derud af. Hernæst kørte aftenens forløb, ellers som vi kender det, med 2x45 minutters bredspektret materiale, der rakte vidt omkring, kun afbrudt af de lidt alternative (og måske en kende overflødige?) lommefilosofiske indslag fra karakteren ” Vagn Remme”.

Plukker Kameler
Showets røde-tråd kan opsummeres således: Det tager udgangspunkt i de to danske udtryk, ”at sluge en kamel” og ”at plukke en høne med en person”. Denne løftede pegefinger til pøblen fungerede glimrende – men selv med den røde tråd intakt, vil ”Plukker Kameler” stadig ikke gå over i historien som et show, der direkte skubbede grænser for komikkens innovative-muligheder. Det er dog heller ikke altid, det er nødvendigt, og heldigvis fungerede alt, som det skulle på ganske traditionelvis. Hvad end det var ”Justin Biebers fanklub” eller ”Dårlige billister på motorvejen” der blev taget under kærlig behandling af den nådesløse komiker, blev det hele gjort med lyrisk overskud, sans for timing og fin interaktion med publikum. Undertegnede fornemmede i øvrigt en markant forbedring i 2. set i forhold til aftenens første halvdel, så Carsten Bang har forstået at gemme det bedste til sidst – en fejl mange komikere synes at glemme i one-man show-regi.

Der er alt i alt tale om en omgang gedigen og solid stand-up, som måske ikke tackler genren på nye måder, men stadig fungerer, som det skal.v