Jeg må indrømme, at jeg aldrig har været den store tilhænger af Tommy Kenter og aldrig rigtig har set noget med ham. Det var da også med gru, at jeg som værende 31 år, den aften så Edison blive overstrømmet af midaldrende gråhårede mennesker. Hjælp, tænkte jeg. Endnu en forestilling, som skal prøve at være morsom, og som kun er for de ældre og ikke sjov for nogen andre. MEN: jeg tog fejl!
I to akter, tilsammen ca. 2 timer, indtog Tommy Kenter scenen med storm, hans menneskekærlige væsen optrådte med et skønt potpourri af roller som skæve eksistenser og så de helt almindelige, som han på en meget fin måde lavede sjov med. Dertil kom hans sange og dans som også var så herlige, morsomme og livsbekræftende, at man måtte føle sig hævet over enhver form for tungsind.
Hele dette orgie udspillede sig samtidig på en meget simpel scene med et yderst velspillende orkester. Samtidig skal det siges at Tommy Kenters sang, dans og karikaturer var flettet sammen på en så fin måde, at man aldrig et eneste sekund hverken blev træt af det ene eller det andet.
Et guldkorn og måske sigende om, hvor afslappet og godt tilpas Tommy Kenter gjorde publikum med hele hans person, var da han i væsen af Fru Christof gav en mand på første række et kæmpe smækkys lige midt på munden, sådan!
Og så hans mimik, den var til at falde ned af stolen af grin over, så gennemført som jeg næsten aldrig har set det før, utroligt at en mand kan have sådan et udtryksfuldt ansigt.
Og jeg som ellers troede, at stand up comedians var det eneste for mig. Næh, den aften viste Tommy Kenter og alle de grå hoveder i salen mig, at man sagtens kan more sig kosteligt og konstant i 2 timer over tidløse revy-temaer og sjove sange.
Min endnu yngre date den aften kunne da også kun give mig ret i, at det virkelig havde været et par super morsomme timer.
Så Tommy Kenter: Det kan godt være at du ikke er helt ung længere, men du styrer altså stadig! Og til alle Jer andre, som kender eller ikke kender Kenter, tag ind og se forestillingen, I vil ikke blive skuffede.