HOUSTON...NO PROBLEMS...
Så er der endelig nyt album fra Whitney Houston. Efter flere års rygter om release datoer, samarbejdspartnere og producere samt spekulationer om Whitney overhovedet kunne lave en plade mere - ja faktisk var man da på et tidspunkt i tvivl om hun overhovedet ville være i live i 2009 - er "I Look To You" endelig på gaden mandag d. 31. august.
Af Tonny Liljenberg
Så er der endelig nyt album fra Whitney Houston. Efter flere års rygter om release datoer, samarbejdspartnere og producere samt spekulationer om Whitney overhovedet kunne lave en plade mere - ja faktisk var man da på et tidspunkt i tvivl om hun overhovedet ville være i live i 2009 - er "I Look To You" endelig på gaden mandag d. 31. august.
Sangene på albummet er bl.a. produceret af Alicia Keys, R. Kelly, Akon og Stargate, så der er ingen tvivl om at det er de tunge drenge (og piger) der er hevet ind. Genre mæssigt bevæger albummet sig fra de klassiske Whitney-ballader (I Look To You, I Didn't Know My Own Strength) til moderne R&B (Million Dollar Bill, Nothin' But Love) og sågar et enkelt dance nummer (A Song For You).
Det ville være løgn at påstå at den "nye" ældre Whitney Houston lyder som den unge Whitney Houston. Whitney er efterhånden midt i 40'erne og har faktisk udviklet en lidt mere rusten stemme, som årene er gået. Det klæder hende faktisk og man er overhovedet ikke i tvivl om at det ER Whitney. Hun synger stadig med den klareste udtale - og hendes fortolkning af teksten giver stadig én lyst til at lytte. Til forskel fra andre store sangerinder føler Whitney ikke et behøv for at hviske kælent eller stønne liderligt, hvilket er en ren befrielse og de virkelig hardcore fans skal nok vænne sig til den lidt dybere stemme som Whitney nu besidder.
De fleste numre på albummet er faktisk ret gode - dog kunne jeg personligt godt have undværet HipHop-Helium-Smølfen Akon - der da må være noget af det mest irriterende der længe er hørt. "Million Dollar Bill", der også bliver albummets første single, lugter langt væk af hit og "I Look To You" samt "I Didn't Know My Own Strength", der også har været brugt som album teasere, fungerer også ret godt. Det er tydeligt at Whitney har valgt materiale der har et strejf af noget personligt i forhold til det liv hun har levet. Det er med til at gøre albummet mere ægte og vedkommende, end hvis hun blot havde satset på ligegyldige pop klicheer. Produktionen er ikke over the top, hysterisk eller forceret, men faktisk ret behagelig og lige tilpas. Man prøver ikke på at sælge Whitney som noget hun ikke er men man kan heldigvis ikke skjule det faktum at hun rent faktisk er én af hvor tids største sangerinder.
Jeg tør godt sige at Whitney er tilbage!
-- OBS: Har du en skribent, fotograf eller eventmager i maven, så kontakt os, se mail under info
|
|
|