Foto: Marie Nielsen

Kato og Jon blæste taget af Rådhuset til Copenhagen Pride

23. august 2010 af oliver
Af Marie Nielsen, Musikredaktør, Marie@XQ28mail.com

Kato, dansk DJ og producer inden for house-genren, og Jon Nørgaard, kendt da han vandt Popstars i en alder af 17 år tilbage i 2002, fik publikum til at gå helt amok ved 21.30 tiden på Rådhuspladsen lørdag d. 21. august 2010 i anledning af Copenhagen Pride.


Kato udsendte sit debutalbum ”Discolized”  1. marts i år. Et album spækket med gæstestjerner, herunder amerikanske Jeremy Carr og Jon. Det, at Kato trådte på scenen på Rådhuspladsen denne lørdag, gjorde det helt tydeligt, at festen til Copenhagen Pride nu for alvor var skudt i gang.

Fra scenen bød Kato og Jeremy Carr. velkommen med ordene: ”Tag godt i mod ham, han er lige fløjet ind fra New York”. De spillede sammen nummeret ”Celebrate Life" , som først ser dagens lys engang i 2011, men efter dette skete det vidunderlige, nemlig at Jon blev budt velkommen af Kato. Alle blandt publikum vidste, hvad dette betød. Singlen, ”Turn the lights off”, der solgte 30.000 eksemplarer og har modtaget platin, skulle brage ud af højtalerne fra Pride scenen. Og det betød for alvor en fest.

XQ28 havde en aftale med Kato og Jon efter deres optræden, og det var en helt euforisk og adrenalinpumpende Jon, som først kom ned af scenen. ”Fantastisk, fantastisk”, var hans umiddelbare ord. Herefter var hverken Kato eller Jon i tvivl: ”Dette er det største indtil videre”.

Om deres musikalske samarbejde fortæller Jon til XQ28: ”Det har været fantastisk, specielt at se Kato vokse. Ingen af os havde nogen som helst anelse om, hvor det ville bære hen, men det er bare gået total amok. Vi troede, vi kunne styre det, men ”Turn the lights off” gik på få måneder hen og solgte 30.000 eksemplarer”.

Kato fortsætter: ”Jeg troede faktisk, at Jon ville være den sværeste at få overtalt til at medvirke på mit nye album. Men Jon var klar. Jeg har kunnet bruge al Jons erfaring og alt, hvad han har prøvet af tournéer og rutine. Ikke blot et fedt musikalsk samarbejde, men det har også udviklet sig til et fedt venskab”. (Jon er også Manager og personlig booker for KATO)

Om deres optræden denne aften kan Kato kun sige: ”Det var rigtig fedt. Alle havde det sjovt, og der var lige lidt mere ved dette arrangement end ellers. Fantastisk”. Overfor XQ28 fortæller Jon: ”Det var så fedt, at alle kunne nummeret og sang med. Det giver én noget tilbage, der får mig til at give den ekstra gas”. Afslutningsvis på spørgsmålet om vi også i fremtiden ser dem sammen på den musikalske scene siger Kato og Jon samstemmende: ”Ja”.

Og det bliver helt sikkert ikke kun i Danmark, at vi hører mere til de to. D. 15. juli i år blev det offentliggjort, at Kato har skrevet kontrakt med pladeselskabet Universal i Tyskland.


     

31-01-2012 Spleen United – School of Euphoria
30-01-2012 Nikolaj Nørlund - Altsammen, Lige Nu
21-01-2012 Dansk Melodi Grand Prix 2012
24-12-2011 Joey Moe – ”Fuldmåne 2.0”
22-12-2011 Tim Christensen And The Damn Crystals – Tim Christensen And The Damn Crystals