Af Maria Nielsen, Musikredaktør Marie@XQ28mail.com
Men fortvivl ej Elton John gæster Herning Multiarnea 9. december 2010 og ved dette Danmarksbesøg er Elton imidlertid kommet i selskab med perkussionisten Ray Cooper, som kommer med på scenen i koncertens anden halvdel og udfordrer Elton John med sin utrolige musikalitet.
Fra 1971 ('Madman Across The Water') var Ray Cooper med på alle Eltons album, og omkring 1977 skabte de sammen det 'two-man show', som gik direkte over i koncerthistorien. Elton & Ray nåede at spille i Danmark i 1979, hvor de gav to udsolgte koncerter i Tivolis Koncertsal. Disse koncerter fik nogle af de bedste anmeldelser, der nogen sinde er trykt i en dansk avis, og publikum taler stadig om denne legendariske koncertoplevelse. De senere år har Elton & Ray genoptaget samarbejdet omkring en lille, eksklusiv koncertturné, som nu endelig vender tilbage til Danmark.
Udover dengang at være en fast del af Elton Johns band og med på hans mest berømte plader, har Cooper også arbejdet tæt sammen med Eric Clapton - Cooper er med på hans berømte 'Unplugged Session' fra '92 - og med Stones - fra 'It's Only Rock'n' Roll' til Jagger og Wymans soloplader, med McCartney, Pink Floyd og med George Harrison, for blot at nævne nogle...
Der er nok af repertoire at tage af for Elton & Ray - det er altid spændende at gætte på, hvad setlisterne måtte byde på.
Billetter til koncerten i Herning kan købes på www.billetlugen.dk og koncerten arrangeres af Live Nation