XQ28 møder Naja en mandag eftermiddag, og denne eftermiddag viser sig hurtigt at blive en sand rejse sammen med hende. Om inspirationen til ”Naja Rosa” fortæller Naja: ”Lige siden jeg var barn, har jeg rejst meget sammen med mine forældre i kraft af deres musikalske karriere. Det var en del af livet at rejse. En ny rejse, en ny scene. Fra at være vokset op i en kolonihave i Sydhavnen, tog jeg til L:A. i en alder af 14 vår sammen med mine forældre, hvor det skulle vise sig, at jeg blev i 7 år for til sidst at flytte til New York. Jeg har altid selv lavet musik lige fra tiden i Sydhavnen til inspiration hentet fra rejser, men det er først nu, at sangene har samlet sig, fundet sammen og er blevet til et værk”.
Faderens død
Naja fortsætter: ”Albummet tog form efter min fars død i 2006 i Puerto Rico. Jeg tænkte, at der var to måder at reagere på. Enten at gå fuldstændig ned eller også at leve, rejse, se, føle og mærke livet. Jeg udgav foto – og mindebogen ”Til min far – billeder og rejser” i 2008 og det er fra selvsamme bog, at stemninger og rejser har haft indvirkning på min plade”. At miste sin elskede far har uden tvivl sat sit præg på Naja, men forstået på den måde at det har givet hende en øjenåbner i form af en kraft og vilje til at ville og turde livet.
Hvordan har det så været at gå fra korsangerinde for Savage Rose til soloartist? Og fra det at spille i New Yorks Subway til årets Spotfestival i Århus? ”Jeg putter altid det samme i, hvad enten det er som korsangerinde eller som soloartist. Aftenen inden min optræden på Spotfestivalen, havde jeg sidste koncert med Savage Rose i forbindelse med afslutningen af deres forårsturné. Min mor kørte alene hjem i sin bil og jeg kørte videre i bussen med alle musikerne. En mærkelig fornemmelse af at nu var jeg på vej videre. Fantastisk at stå til Spotfestivalen og sige til sig selv: ”Nu er det mig, som er her”.
”En erfaren debutant”
Erik Jensen (anmelder fra Politiken) kaldte hende for en erfaren debutant, og det må man i sandhed give ham ret i. Måske debuterede hun herhjemme med sin første solokoncert i Århus, men forud for dette ligger masser af erfaring, specielt fra New York. ”De største oplevelser har været at træde ind i en kupe i New Yorks Subway med min new yorker gruppe, kids fra Brooklyn, og overvinde disse trætte new yorker passagerer til at lytte og være med. Disse erfaringer trækker jeg nu med op på scenen, og det er jo fantastisk dejligt nu at stå på en scene og vide, at man har musikerne bag sig og kan give sig helt hen til musikken” fortæller Naja til XQ28.
Anmelderroser
Og give sig helt hen i musikken gør hun, og også dem, som har lyttet til debutalbummet ”Naja Rosa”. Naja Koppel forklarer dette: ”Det, jeg håber, jeg kan få ud på pladen er at sprede noget sjæl. Noget folk kan mærke og give videre til hinanden. Det at turde springe ud i noget og leve livet”. Og sjæl og personlighed har hun i sandhed fået med på pladen. Anmeldere har været begejstrede, lige bortset fra Jyllands-Posten bemærker Naja. ”Forud for udgivelsen var jeg meget nervøs for, hvordan pladen ville blive modtaget, og hvordan det ville gå. Det er en meget personlig plade, hvoraf det første nummer, jeg skrev, var ”Mountain of Love” dedikeret til min far. Nummeret skrev jeg på det bjerg, hvor han havde boet og ved hans klaver, som underligt nok hed New York. Men der har været meget vind med på vejen siden udgivelsen af pladen, det har givet gå på mod og ikke mindst en stor ros til de musikere jeg har arbejdet sammen med”.
Så hvordan ser fremtiden ud nu? ”Jeg skal på en lille turné med koncerter i Roskilde, København, Århus og Odense. D. 7. oktober gæster jeg Vega i København. Jeg håber at skulle ud og spille rigtig meget til foråret, det vil glæde mig. Jeg er sindssygt inspireret og skriver mange sange når tiden er til det. Hvert nummer rummer sin egen historie og lige netop med ”Naja Rosa” bindes hele pladen sammen af en rød tråd, til at udgøre en helhed, et samlet værk. Desværre downloader folk i dag oftest kun et enkelt nummer og så kommer man til at mangle denne helhed”.
At være en individuel Koppel
Afslutningsvis taler vi om det at være en Koppel og om at se styrken i forskelligheden. ”Jeg har min egen historie, min egen stemme. Jeg er glad for min familie og det jeg kommet fra, men jeg har også selv været ude og leve, og det er det numrene på ”Naja Rosa” er kommet af”. Jeg laver bare min egen musik med min egen stemme. Det er det, jeg elsker ved New York, nemlig det at få lov til at være et individ. Man kan være en way out drag queen eller en ung dreng, som forsøger at overleve i Subway’en. Det gælder om at se styrken i forskeligheden. Kunne lide at se forskellige farver, at rejse og opleve forskellige kulturer, og ikke mindst kunne se sig selv i forhold til det. Leve livet og elske den, man elsker”, slutter Naja Koppel med et smil.
Det har været en sindssyg inspirerende eftermiddag, og med al ære og respekt giver jeg Naja Koppels debutalbum ”Naja Rosa” 6 stjerner med på vejen. En følsom, personlig og karismatisk plade, som efterlader én med følelsen af at være havnet i selskab med en sangerinde, der har bragt New York til hjertet af København.