Robyn ”Body Talk pt. 2”

Det er knap nok tre måneder siden sidste udspil, og nu er vi nået til anden del af Robyns ambitiøse 2010 trilogi. Og som den beslutsomme og selvbevidste kvinde, så holder hun niveauet, til trods for den høje udgivelsesfrekvens.

Den nye single ”Hang with Me” fik egentlig sin akustiske debut på ”Body Talk pt. 1” uden det store held, men nu er den altså tilbage på ”Body Talk pt. 2” med et pumpende baggrundsspor produceret af hendes livslange samarbejdspartner, Klas Ahlund. Et nummer, som allerede er lavet med flere remixes. Populært og med rette.

Albummet må siges at være eksperimenterende, og selvom der kun er otte sange, får vi stadig rigeligt med variation. Der er pop sange som ”Hang With Me” og ”Include Me Out”, hvor sidste nævnte egentlig skifter fuldstændig betydning, når hun på nummeret får indflettet et Don’t foran titlen. Nej vi anser dig ikke som ude, Robyn. Tværtimod anses Robyn som et af de hotteste navne, som nu går sin sejrsgang verden over. Hun sammenlignes med en moderne Madonna, men efter min mening er hun meget mere end det.

Det beviser ikke blot anmeldelser af hendes live optræden ved dette års Roskilde Festival hvor hun inkasserede overskrifter som ”Svedig og træfsikker totaloplevelse”, ”Forrygende popbrag” og ”Sexede Robyn en sand eksplosion”, men også på den måde at hun på elegant vis efter albummets første fire numre kaster sig ud i ”We Dance to the Beat”, som i den grad leder ens tanker hen på Kraftwerk.

På nummeret leverer Snoop Dogg en helt igennem træfsikker gæsteoptræden på ”U Should Know”, hvor det umiddelbare umage par smider om sig med den ene kontroversielle linje efter den anden. "When in Rome I sat down with the romans, said we need a black pope and she better be a woman". Konklusionen på nummeret formidler hun med et tørt "the whole industry knows not to fuck with me". Et rigtigt fedt track som egentlig binder hele albummet og den foreløbige trilogis budskab sammen, nemlig jeg gør hvad der passer mig og ”Don’t fucking tell me what to do”.

At ”Body Talk pt. 2 ” holder niveauet understøttes af et cool cover, som på en prik ligner en brændt cd. Alle detaljer er gennemtænkt på en måde, at jeg selv undrede mig over at få tilsendt en brændt cd fra et pladeselskab. Indtil det viste sig at det hele er forsøg på at ruske op i en hård og kynisk musikbranche med en stilsikker og god portion selvtillid-

Med en afsluttende ballade, hvor det elektroniske er skiftet ud med strygere, er man nikke i tvivl om at her er potientialle til et remix af dette nummer til den sidste og afsluttende del af trilogien.

Jeg giver Robyn ”Body Talk pt. 2” 5 stjerner.