Signe Svendsen (Koncert)

Af Marie Nielsen, Musikredaktør

Der var lagt op til intimitet og nærvær til en udsolgt koncert med Signe Svendsen i Portalen i den lille sal, hvor caféborde var stillet op til de ca. 120 mennesker, som denne aften ikke blot fik en musisk men også personlig oplevelse. Publikum, som var af den ældre generation, fik modbevist essensen af Signe Svendsens sang "Ny passager" netop ved at sidde ved de opstillede caféborde sammen med andre for dem fremmede fremmødte. Sangen handler netop om den kulde og fremmedhed, vi danskerne behandler hinanden på, men publikum denne aften modtog hinanden med varme og konversation. Så stemningen var rar og imødekommende, da Signe Svendsen med band gik på kl. 20.

Signe Svendsen havde valgt ikke blot at synge egne numre men også fortolkninger af andre kunstnere. Hun lagde dog ud med to af sine egne numre, nemlig "Griber dit kys" og "Vejene". "Vejene" fremførte Signe Svendsen på sådan en smuk melankolsk måde med en stemme, der greb os helt ned ved de bagerste borde.

"Hvad hvis lykke ikke findes? Hvad hvis lykke står, og vi er heldige at løbe ind i den?", var Signe Svendsen introduktion til næste nummer. Som hun uddybede, så var det godt, at vi Danmark er kommet på verdenskortet som et verdens lykkeligste folk. Samtidig med det største forbrug af lykkepiller, sagde hun som en tragikomisk konklusion. Hun greb sin guitar og spillede "12 af hver", som passede så fint til introduktionen.

Og netop disse holdninger til livet og anekdoter fra eget liv var lige så vigtige denne aften i Portalen, hvor de kædede sangene sammen i en rød tråd og gjorde koncerten til en helhedsoplevelse.

Hun fortalte om sin opvækst i 1970’erne i et kollektiv på Fyn og om ikke at tro på den eneste ene. Men hendes dybeste respekt til dem, som lever sådan og tror på det af hele sit hjerte. Hvilket afstedkom et nummer af Tom Paxton. Bagefter fik vi fornøjelsen af at høre Signe Svendsen fortolke "Leaving Nancy", oprindeligt skrevet af Eric Bogle. Meget smukt og en dyne af kærlighed og varme lagde sig som en dyne over det tavse og lyttende publikum.

Hun fik præsenteret sit band, som bestod af Nikolaj Heyman, Lars Skærbæk og Troels Skærbæk, og ikke mindst præsenterede hun sin lydmand, Tess Pedersen. Og ikke mindst fordi han beviste sin kunnen. Lyden denne aften var perfekt.

Lige inden pausen spillede hun et for os ukendt nummer af Matt The Electrician "Faithfully" og til publikums store glæde "Chuva". Med en reference til Niels Hausgaard, som i virkeligheden havde taget denne sang med sig hjem fra Chile. Som hun på sin humoristiske måde fortalte, havde hun inviteret Niels Hausgaard til at spille med f.eks. på triangel. Men der hoppede kæden vist af for ham, så han afslog. Et humoristisk indslag, som virkede som det skulle.

Efter pausen fik vi først tre af hendes egne numre "Videre herfra", "Gentagelsen" og en ny sang "Pigen på kanten". Baggrunden for denne sang er en mand, tidligere soldat, som ikke kan sove om natten på grund af billeder på nethinden fra krigen. En meget alvorlig sang, som satte folks tanker i gang og efterlod os med Signe Svendsens ord til sidst: "For dem, som ikke sover, er de farligste mænd".

Vi fik en seriøs og smuk fortolkning af "Take This Waltz" af Leonard Cohen. Med utrolige flotte mellemspil af Lars Skærbæk. Og til sangen "Rammer jorden" af Signe Svendsen selv, hvor hun synger om "Dit vandrende hjerte", fik vi virkelig fornemmelsen af hjerteslaget udført Nikolaj Heyman ved den bankende stortromme. Igen et virkelig velspillet og utroligt mellemspil med tre guitarer og en bas spillet af Troels Skærbæk. Virkelig fantastisk udført.

Og guitaren synes at være i centrum ved de sidste numre, for ved det annoncerede sidste nummer "Ny passager" foldede bandet sig totalt ud med de vildeste guitar riff og med en Signe Svendsen, som slog sig løs mellem de særdeles dygtige musikere.

Som ved enhver anden koncert var der ekstranummer, ikke blot et men hele to. Først "Tæppefald", som nok skulle have udgjort slutningen på koncerten fordi den rent tekstnmæssigt passede perfekt. "Før folk går hjem // Før tæppefald". Vi fik dog en fortolkning af Gillian Welch "I Want to Sing That Rock and Roll" som afslutning på en helt igennem fantastisk og magisk aften i selskab med Signe Svendsen og band.

Sjældent har jeg været til en koncert som emmede af så meget seriøsitet, intimitet, varme og humor, alt sammen takket være en yderst veloplagt Signe Svendsen. Hun beviste, at hun ikke blot har en fantastisk stemme, men også er en meget dygtigt sangskriver, fortolker og performer. Starquality på den en og samme ydmyge og storslåede måde.

Jeg giver Signe Svendsen i Portalen 6 stjerner.