Fra marionetteater til popkoncert
Opvarmningen denne aften var den danske up-coming star "Silja", som gjorde lige præcis det, hun skulle, nemlig at varme publikum op numre som "Sokratesk", "Undskyld Pernille", "Jeg tänkar dansa" og "Rød alarm". Mange i publikum mente, at hun måtte være den nye Natasja Saad, og det kan man kun give dem ret i. Det er sikkert, at Silja bliver en af dem, man skal holde et vågent øje med i 2011, når hun kommer med sit nye album.
Desværre gik gassen af ballonen i pausen mellem opvarmningen og selve koncerten med Sys Bjerre. Det så ud til, at det skyldtes tekniske problemer på scenen, at pausen varede så længe. I hvert fald rigtig ærgerligt for det bragte stemningen fuldstændig ned.
At Sys Bjerre så havde valgt et så stille indledningsnummer som "Afrika" var rigtig synd, for det var den direkte modsætning til opvarmningen, og på ingen måde noget, som kompenserede for pausen.
Sys Bjerre var iført en kjole og havde sat håret som en slags blanding mellem en marionetdukke og en danserinde i en spilledåse. Fantastisk kostume, men desværre virkede det som om, at Sys Bjerre og kostumet i første halvdel af koncerten var en blanding af en foredragsholder og sangerinde i et marionetteater. Med numre som "Dans på neuroser", "All In", "Min skyld" og "Lille pige" var der dødvande på scenen. Sys Bjerre foldede sig ikke ud som den sangerinde og performer, hun egentlig er.
Med nummeret "Cand Mag. Fugl Fønix" føltes det første gang som at være til en god og gedigen popkoncert. Der var fedt scenelys, knald på musikken, Sys Bjerre og publikum. Sys Bjerre var langt mere levende end tidligere, hvilket også sneg sig ind med koreografi med korsangerinden, Louise Hansen.
Selvom Sys Bjerre vendte tilbage til udgangspunktet med stille udgaver af "Sandpapir" og "Hjemve", var det gode setup med et lille rødt miniklaver og akustisk guitar leveret af Jakob Birch Sørensen, rigtig godt. Et godt indslag i en ellers lidt stilforvirrende koncert. Her fik Sys Bjerre kædet marionetteatret sammen med poppen.
Så derfor udviklede resten af koncerten sig med Sys Bjerre også til en vaskeægte popkoncert. Hits som "Ensomnia", "Kære farmor" og coverversionen af Sebastians " Den lille malkeko" satte gang i publikum og ikke mindst i Sys Bjerre. Der var liv og koreografi på scenen, og til nummeret "Tag dig sammen" beviste Jonas Dueholm Hansen sine evner på trommer. Fedt fedt fedt.
Som det sidst annoncerede nummer kom monsterhittet "Malene" for fuld udblæsning. Foran scenen gik publikum amok, dansede og sang med, så salen kogte.
Men som til alle koncerter var der ekstranumre, og her Sys Bjerre ramte plet. Træfsikker med "Bow Wow" med fantastisk backup fra Jakob Birch Sørensen på guitar og Jonas Dueholm Hansen på trommer. Og bedre afslutningsnummer end "Alle mine veninder" kunne ikke være fundet. 15 små piger fra publikum kom op på scenen, sang og dansede sammen med Sys Bjerre. En uovertruffen afslutning på en noget vag og forvirrende begyndelse.
Jeg giver Sys Bjerre i Kulturhuset Viften 3 stjerner.