Foto: Pia Bjerreskov

Martin Axelgaard (Releaseparty)

25. november 2010 af oliver

Af Marie Nielsen, Musikredaktør, Marie@XQ28mail.com

Sted: Huset, Musikcaféen, København

Dato: Mandag d. 22. november 2010 kl. 20

Arrangør: MI Records

 

 


Denne regnfulde mandag i november fandt XQ28 vej til huset i Magstræde for at deltage i Martin Axelgaards releaseparty i anledning af, at hans debutalbum ”Alive” blev udgivet selv samme dag.

Allerede ved indgangen til Musikcaféen blev man taget godt imod og budt velkommen af Rasmus Orbitsø, som er både sangskriver og guitarist på Martin Axelgaards nye album, samt A&R Manager for Martin. En varm velkomst til en hyggelig café, som denne aften dannede rammen for et forrygende releaseparty. Opstillede caféborde med levende lys og en velkomstdrink. Alt sammen i den stille og rolige atmosfære, som fyldte lokalet og de folk, som var inviteret. Alle forudsætninger for en god aften.

Martin selv gik rundt, hilste på folk, og også på XQ28, hvor han bedyrede, at han glædede sig meget til aftenen, med en smule nervøsitet i maven. Nervøsiteten var til stede hos Martin, men det var også en stor aften for ham. At have kæmpet så hårdt for den store drøm om at have sit eget album på gaden, og at det nu var gået i opfyldelse.

Aftenen blev for alvor skudt i gang kl. 21, da Martin og band gik på scenen med nummeret ”Alive” og efterfølgende ”Wrong Road”. I modsætning til albumversionerne fik samtlige numre denne aften fuld skrue. Og med samtlige numre mener jeg, at til alles store glæde og fascination spillede Martin og band alle 10 numre fra det nye album ”Alive”

Nervøsiteten hos Martin inden koncerten var tydeligvis forsvundet, man fornemmede klart, at her var en mand på scenen, som var i sit rette element. At høre Martin live var en fornøjelse, for hans vokal var simpelthen sublim.

Som koncerten skred frem, blev bandet varmet op, og ved numre som ”Separat Ways” og ”Get Away” var trommeslageren, Morten Hellborn, i ét med sine trommer. Han havde lukkede øjne under hele koncerten og var så koncentreret, at han sad i den verden, som i det øjeblik kun bestod af Martin Axelgaard og ”Alive”. En fantastisk musikalsk præstation af Morten Hellborn.

I stedet for XQ28’s overskrift på anmeldelsen af albummet ”Alive”, som hed: ”Et blandet pop og rock album”, stod aftenens koncert mere i rock og pop versionen. Der var smæk på, men stadig med begge ben på poppens jord. Et ekstranummer blev det også til, og så var cirklen sluttet, for han afsluttede aftenens koncert af med ”Alive”. Vi var tilbage ved begyndelsen, men med en yderst velspillet koncertoplevelse rigere.

Martin Axelgaard og band leverede musikken i en sådan grad, som strenge og trommestikker nu kunne holde til, at her herskede der ingen tvivl om, at Martin Axelgaard har fundet den rette hylde. Musikken og live performance. Fantastisk.

XQ28 gik derfra med følelsen af, at Martin Axelgaard går et nyt år i møde med masser af succes, som Gasolin ville have sunget.



Foto: Pia Bjerreskov

Foto: Pia Bjerreskov

Foto: Pia Bjerreskov

Foto: Pia Bjerreskov

06-05-2012 Avicii (Live)
23-04-2012 Morten Breum (Koncert)
16-04-2012 Burhan G (Koncert)
16-04-2012 Drake (Koncert)
25-03-2012 Sanne Salomonsen (Koncert)