Robyn ”Body Talks pt. 3”

Sodavandspop uden pant

Robyn er nu på gaden med det sidste album i trilogien ”Body Talks”. Men hvordan kan man kalde det et album, når der kun er 5 numre på?

Som jeg afslutningsvis skrev i anmeldelsen af ”Body Talks pt. 2”, så har Robyn ganske rigtigt lavet et remix af ”Indestructible” på ”Body Talk pt. 3”. Strygerne er skiftet ud med en mixerpult, men trods det formår Robyn stadig at bevare det stille rum fra den oprindelige version. Rent faktisk er remixet af ”Indestructible” det bedste track på ”Body Talk pt. 3”. Skræmmende at et remix af et gammelt nummer er det bedste på et nyt album. Men at remixe et akustisk track fra et tidligere album, gjorde hun også på ”Body Talk pt. 2”. Her var det den akustiske version af ”Hang With Me” fra ”Body Talk pt. 1”, som fik plads på ”Body Talk pt. 2”. Og at remixe et gammelt nummer til en ny plade er der i og for sig intet galt i, men at have et remix på en plade, der kun består af 5 nummer, er simpelthen for tyndbenet. I forhold til at de foregående albums hver havde 8 numre.

Hvis man ser bort fra remixet af ”Indestructible”, så er der 4 numre tilbage at anmelde. Egentlig minder de alle fire meget om hinanden. Tunge beats i baggrunden og Robyns karakteristiske stemme i front. Med ”Time Machine” bevæger Robyn sig bort fra den eksperimenterende musik til et rent pop nummer. Og det gør sig også gældende for de resterende tre numre ”Call Your Girlfriend”, ”Get Myself Together” og ”Stars  4-Ever”. Pop pop pop.

Pop musik er der intet galt med, men når man lægger så stærkt ud med eksperimenterende beats, konstruktioner og en genre blanding udover det sædvanlige, som Robyn gjorde på ”Body Talk pt. 1” og ”Body Talk pt. 2”, så får man sig en iskold tyrker ved at købe og lytte til sidste album i rækken.

Kærligheden er i fokus på det nye album. ”Call Your Girlfriend” handler om en fyr, som skal tage en samtale med sin kæreste, fordi han har fundet en anden. ”Call Your girlfriend // It’s Time You Have Your Talk // Give Your Reasons // It’s Not Her Fault // But you Just Met Somebody New // And It’s Gonna Be Me And You”. Lidt banalt efter min mening. Tekstmæssigt og for den sags skyld også musisk er der ikke meget at hente på ”Call Your Girlfriend”. Det samme gælder ”Time Machine”. Intet inspirerende eller nyt under solen. Den sol som ellers har skinnet på Robyn, siden udgivelsen af ”Body Talk pt. 1”.

Lige i kølvandet kommer ”Get Myself Together”. ”Get My Head Back On // I Got Got To Get Myself Together”, synger Robyn. Og ja det skal hun. Robyn er så talentfuld, men hun smider det hele overbords på dette fedtfattige album. Langt fra hendes personlige stil og evner til at skabe revolutionerende musik.

Sidste track ”Stars 4-Ever” er i hvert fald ikke et punktum for Robyn i stjernernes lys for evigt. En falmende stjerne, som soler sig i succesen og udgiver et halvhjertet album i en trilogi, som startede som et stjerneskud. ”Body Talk pt. 3” er simpelthen ikke pengene værd, og det sodavandspop, du køber, er uden pant.

Jeg giver derfor kun Robyn ”Body Talk pt. 3” 1 stjerne.