Foto: Coverfoto Universal Music

Duffy ”Endlessly”

6. december 2010 af oliver

Af Christian A, Musikanmelder, CA@XQ28mail.com

Udkommer: Er på gaden nu

Hjemmeside: www.iamduffy.com

Pladeselskab: Universal Music


Så blev det tid for Duffy at komme med hendes anden plade efter succesen ”Rockferry”, som var hendes debut album, der udkom i 2008. ”Rockferry” har til dato solgt mere end 6,5 millioner eksemplarer.      Duffy’s stemme er så sprød, at det er svært ikke at lytte efter, når hun synger sine soul sange.  Hun har allerede ramt mange mennesker verden over med hit singlerne ”Mercy” og ” Warwick Avenue". Hun er nu klar med opfølgeren til ”Rockferry”.

Første single fra ”Endlessly” blev ”Well, Well, Well”, som bestemt er en til at nynne med på! Sangen er desværre en af de eneste sange på albummet, som har en soul blandet med jazz. Også sangen ”Lovesstruck” er lidt mere levende i forhold til resten af albummet, men på trods af det handler sangen stadig om kærlighed og Duffy tryller igen med de følsomme tekster: ”It’s a really good thing we got and I’am in Paradis, they say I’am crazy but I know where I belong”.

Ellers byder albummet på masser af følsomme sange, som virkelig rører en helt inde i hjertet i bedste Duffy stil. Bl.a. sangen “Breath Away”,  hvor Duffy synger om ulykkelig kærlighed:”And everytime I see you with her, Oh baby it hurts, Your taking my breath away, Breath away”. En følelse vi alle kender? Det samme gælder for sangen ” Too Hurt To Dance”, man må godt nok sige Duffy har været meget igennem, med alle de følelsesladede sange! ”To Hurt To Dance” får en til at smelte når hun synger ordene ” Please Mr DJ won't you turn the music down, Why can't you understand, I'm too hurt to dance tonight”

Albummet bliver meget hurtigt ensartet, og det er ligesom, jo mere man hører det, jo mere flyder sangene ind i hinanden, også selvom teksten trækker meget op på de fleste af sangene. Men hvis kærligheds musik også rør noget i dig, så lad Duffy forføre dig!

Jeg tror dog ikke, at Duffys andet album bliver den helt store succes. ”Endlessy er ikke engang kommet ind på officielle top 40 album liste i Danmark. Det samme gælder for den første single ” Well, Well, Well ” som ikke er kommet på Track top 40 listen – endnu.  Hvis du er til stille soul, ensartet, klassisk Duffy musik, så er ”Endlessly” helt sikkert noget for dig.

Endlessly” får 3 Stjerner, en for hendes stemme, en for hendes tekster og en for forsøget.


   

15-05-2012 Spinkelman – Hole in your soul
06-05-2012 Avicii (Live)
06-05-2012 Norah Jones - ...Little Broken Hearts
03-05-2012 Jodie Marie – Mountain Echo
23-04-2012 Wainwright is not “out of the game”