Foto: Coverfoto

Sandra Day ”Sing-Don’t Cry”

12. januar 2011 af marie

Af Christian A, musikanmelder, CA@XQ28mail.com

Udkommer: 12. januar 2011

Hjemmeside: www.sandra-day.dk

Pladeselskab: RIP IT UP RECORDS


”Sandra Day – Sing Don’t Cry”

Sandra Day var en transseksuel sangerinde og skuespillerinde. Sandra Day døde i en alder af 71 år, hun ville være fyldt 72 år i dag, hvor hendes debutalbum ”Sing – Don’t Cry” kommer på gaden.  Sandra Days første og sidste album ”Sing – Don’t Cry” er indspillet i samarbejde med produceren, guitaristen og sangskriveren Johnny Stage, som bl.a. har samarbejdet med Sort Sol og Martin Hall.

Albummet hedder som sagt ” Sing – Don’t Cry” og indeholder i alt 9 engelsksprogede sange. ”Sing – Don’t Cry” er helt sikkert et meget anderledes og dystert album, som vi ikke har hørt fra andre danske artister! Bare ved at kigge på coveret. Man ser en nøgen mand, det ligner han er død, med Sandra Days hænder i skridtet. Inden i cd’en ser man billeder af Sandra Day, som er redigeret, hvor hun bl.a. holder en pistol mod hovedet. Så allerede inden, man hører musikken, er det dystert og anderledes!

Sandra Day ligger ud med en intro sang ” A Taste of…” som varer 33 sek. På hele albummet kan man høre Sandra Day viske numrene igennem, som var det taget ud af en gyser film. Musikken er ikke noget, man finder i et hverdags Danmark, og det gør, at der er noget helt unikt over Sandra Day og hendes musik, i meget store træk kan man finde små sammenhæng mellem Grace Jones og Sandra Days musik.

Albummet forsætter med ”Leatherman”, ” Wrong Side Of Town”, og ”Swing Swing”, som alle forsætter den mørkeste stil. Især sangen ” Mama Is Crying”, hvor hun synger/siger ” Skynne, Skynne på // Mama is Crying // mit store barn // Let Mama Feet You”, hvor Sandra Day blander dansk, svensk og engelsk. Og på dette nummer er baggrundsmusikken blevet erstattet med en mandestemme, som nærmest stønner. 

Alt i alt et meget anderledes album fra Sandra Days side. Men hvis du kan lide det, der er anderledes og måske lidt mørkt, er dette album helt sikkert noget for dig!

Sandra Day får 2 stjerner. En, fordi hun var, som hun var, og en, fordi der skal være plads til at være anderledes!


  

21-05-2012 Vinyl Floor – Peninsula
21-05-2012 Mike Andersen – Mike Andersen
21-05-2012 Lima Lima – Intoxication
14-05-2012 The Eclectic Moniker – The Eclectic Moniker
11-05-2012 Jepsen - ”The Queen Survived”