Trinelise Væring ”Umanérlig”

Ikke at gå i med tapetet på en intens umanérlig vis

Man må sige, at Trinelise Væring er en musiker med mange talenter. Fra at have bevæget sig fra det mere jazzede univers over i rockens og poppens verden, beviser hun, at hun mestrer flere genrer til fulde.

Nu er Trinelise Væring på gaden med det dansksprogede album ”Umanérlig” med 11 sange, skrevet og sunget af Trinelise selv og produceret af Dennis Ahlgren, som er kendt for sit nære samarbejde med at producere og spille for Tina Dickow. At have en mand som Dennis Ahlgren i ryggen er ensbetydende med høje forventninger til et album, som fuldt ud viser sig at indfri alle forventninger.

Som en pressemeddelelse skriver så minder Trinelise Værings lyd meget om en både tidlig og sen Anne Linnet. Der er både lidt Marqise de Sadé over lyden, samtidig med at Trinelise Væring har en snert af Anne Linnets vokal. Til trods for denne sammenligning formår Trinelise at sprænge rammerne og sætte sig eget fingeraftryk på både vokal og lyd på ”Umanérlig”.

At kalde ”Umanérlig” et simpelt rockalbum ville være at degradere det fra det, som det i virkeligheden er, nemlig et helt unikt univers af rock og pop, og så på dansk. Trinelise Væring formår at hæve niveauet i dansk rock/pop musik. Mange kunstnere har slået igennem ved at synge på dansk i den mainstreamede pop-lyd, men Trinelise bevæger sig med albummet ”Umanérlig” væk mainstream og det gængse.

Hun synger med en intensitet og nerve, der på numre som ”Læbernes afgrund” og ”The One That Got Away” rammer lytteren lige i hjertekulen. Bare Trinelises vokal i ”Læbernes afgrund” er så fin og sart, at man får lyst til at holde vokalen varsomt i sin hånd. Passe på den, mens guitaren og trommerne passerer forbi. Et virkelig smukt og på en gang unikt nummer, som jeg ikke kunne forestille mig være fremført bedre af andre end Trinelise selv. Min helt klare favorit.

Albummets første nummer ”Kaudervælsk og sniksank” og de første strofer: ”Kaudervælsk og sniksnak // Ordene slår flikflak” siger alt om hele albummet, både hvad sangtitler og teksterne angår. ”Umanérlig” rummer foruden åbningsnummeret super interessante titler som ”Missen”, ”I et med tapetet”, ”Græsset på herrens mark” og ”Censureret”. Titler, som giver én den umiddelbare lyst til at pakke hver enkelt sang ud og lytte til det, som ligger bag ved så originale titler.

”I et med tapetet” er en personlig sang dog uden at virke dagbogsagtig. ”Ja, jeg har skilt mig ud // Selv når jeg prøved’ at falde ind // Først var det en smule // Men nu ’det gået over gevind” og slutter af med stroferne ”Jeg er så fucked-up // Og behæftet // Med fejl // Der er så meget // Der er galt // Med mig”. Spørgsmålet er så, skal man altid falde i med tapetet? Efter min mening er det Trinelises force, at hun ikke gør det.

Ordspillet imellem græsset på Herrens mark og manden med leen på nummeret ”Græsset på Herrens mark” er helt fantastisk. ”Græsset på Herrens mark // Sku’ for længst ha’ været slået // Det’ bare en af de ting på listen / Som jeg ligesom ikke nåede // så manden med leen står klar i kulissen // Han fortrækker ik’ en mine // Det er ikke længere noget man kan klare // Med sådan en almindelig græsslåmaskine // Så nu er det på tide // At passe godt på sig og sine”. Den erkendelse af, at man skal tage vare på sig selv, inden det er for sent. For på et split sekund står manden med leen klar.

Det mere stille nummer ”The One That Got Away”, som er albummets sidste nummer, sidder stadig i øregangen længe efter, at nummeret er slut. Som at være blevet ført med førerhund ind i et univers, som man dog uden at kunne se, kan genkende. Man sidder tilbage med en rysten i kroppen over at være blevet lukket ind i så smukt og sårbart et univers.

Jeg kan ikke undlade at fremhæve coveret på ”Umanérlig” som er både originalt og genialt. Et ekstremt flot billede af Trinelise, næsten nøgen, med tekster og titler fra albummet skrevet overalt på sin krop. Æstetik, når det er smukkest.

I sin helhed synes jeg, at ”Umanérlig” rammer en hidtil urørt plet på musikbranchens Danmarkskort. En plet, der bestemt ikke går i med tapetet, men som Trinelise Væring nu kan kalde for sin egen, og vi andre kan være heldige over at kunne tage til.

Jeg giver Trinelise Væring ”Umanérlig” 4 stjerner.