Jimmy Jørgensen ”A Face in the Crowd”

En følsomhed i sin helhed af en kunstner af format

Den 46-årige danske sanger, sangskriver og skuespiller, Jimmy Jørgensen, som oprindeligt er uddannet blikkenslager, er nu pladeaktuel med sit andet soloalbum ”A Face in the Crowd”.

Forud for dette album ligger en lang karriere blandt andet som forsanger i bandet Hotel Hunger, hvor de udgav deres første album ”This is Where the Fun Starts” i 1989. Desuden fik de amerikansk pladekontrakt. Startskuddet til karrieren på scenen kom, da Jimmy Jørgensen i 1995 debuterede i Dr. Dantes koncertopsætning ”Gasolin”. Det førte til flere roller på scenen, i film og tv-serier. Blandt disse kan nævnes ”Black Rider” (1998/1999), DR’s tv-serie, ”TAXA” (1998/1999), filmene ”Se til venstre, der er en Svensker” (2003) og ”Nynne” (2005). Faktisk deltog Jimmy Jørgensen også i Dansk Melodi Grand Prix i 2009 med sangen ”Alice in the Wonderland”.

I marts 2010 udgav Jimmy Jørgensen sit første soloalbum ”Come Into My Sleep”, som indeholdt 12 fortolkninger af alt lige fra Kate Bush, 10 CC til Katy Perry. Et anmelderrost album og ikke mindst en efterfølgende anmelderrost Danmarksturne.

Nu er Jimmy Jørgensen på banen igen med sit andet soloalbum ”A Face in the Crowd”. Et engelsksproget album med ti sange, men til forskel fra det første album har Jimmy Jørgensen nu egne numre med blandet sammen med spændende fortolkninger. Fortolkninger, der ligesom på det første album spænder vidt rent genremæssigt.

Bemærkelsesværdigt er det, at der ingen steder i coveret står, hvilke sange, der er fortolkninger og hvilke, der er Jimmy Jørgensens egne værker. Måske for at give lytteren den helhed af albummet, som den emmer af. Selvom fortolkninger af Britney Spears, Gnarles Barkley, The Korgis og Fleetwood Mac er numre, man kan nikke genkende til rent tekstmæssigt, formår Jimmy Jørgensen at gøre dem til sine. Så når man lytter til albummet, glemmer man hurtigt original nummeret og forsvinder helt ind i Jimmy Jørgensens univers med hans lidenskabelige, smukke, lidt dystre vokal.

Der er mange spændende fortolkninger med på hans nye album, men for at fremhæve nogen, må det bestemt være ”Everybody’s Gotta Learn Sometime” (The Korgis, 1980) og ”I Love the Nightlife” (Alicia Bridges, 1978). Vidt forskellige genre må man sige. ”Everybody’s Gotta Learn Sometime” er meget smukt bygget op, og ikke mindst omkring Jimmy Jørgensens vokal. Man får lyst til at læne sig tilbage, lukke øjnene og følge den stille og dog smertefulde fortolkning, som med ét bliver en levende fortælling. Meget smukt og fintfølende fortolket.

”I Love the Nightlife” er bestemt ovre i en anden boldgade. Disco dronningen fra 1978 i en ny udgave i 2011 sunget af en mand? Kan det lade sig gøre? Og ja det kan Jimmy Jørgensen til fulde. Det bliver nok ikke et klubhit som med Alicia Bridges, men det er i bund og grund heller ikke meningen. Med fortolkningen starter nummeret ud med guitar og en mere stille vokal for at ende med fantastisk rockende inferno af trompet, trommer, guitar og Jimmy Jørgensen karakteristiske vokal, som lige får en ekstra tand. Simpelthen fantastisk og genial fortolkning.

”Christine” og ”Simple Man”, som er blandt Jimmy Jørgensens egne numre falder på ingen måde igennem helheden i albummet. De to numre er bestemt ligeså forskellige som de to ovenstående beskrevne fortolkninger. Hvor ”Christine” minder lidt om ”I Love the Nightlife” med hensyn til den mere rockede genre, bevæger Jimmy Jørgensen sig med ”Simple Man” over i det mere smertestillende og stille univers, som på en og samme vis kunne have været en fortolkning af Leonard Cohen efter min mening. En stil Jimmy Jørgensen mestrer til fulde.

Jeg synes, at Jimmy Jørgensen med ”A Face in the Crowd” formår at skabe sit eget univers og en helhed på albummet, som meget få ville kunne skabe. Fortolkninger flettes fint ind i hans egne numre på en måde så man ikke lægger mærke til, hvad der er hvad. Hvilket kun beviser, at Jimmy Jørgensen er en sjældenhed af sin art herhjemme, nemlig en stor kunstner af format.

Jeg giver Jimmy Jørgensen ”A Face in the Crowd” 5 stjerner.