Lise Dres ”Et øjeblik”

Livet og eftertænksomheden i et nyt perspektiv

Den århusianske sangerinde, Lise Dres, er nu på gaden med sit debutalbum ”Et øjeblik”, men debutantrollen er nu ikke helt rammende for Lise Dres. For allerede i 2008 indspillede Lise Dres i samarbejde med Dennis Ahlgren (producer for blandt andet Tina Dickow) 3 numre, som blev rost af anmeldere og blandt andet førte til support for Søren Huss på dele af hans Danmarksturne i efteråret 2010.

Lise Dres er nu pladeaktuel med sit første officielle debutalbum ”Et øjeblik” med Dennis Ahlgren som producer. Albummets 10 sange og tekster er skrevet af Lise Dres selv, og det er et flot lyrisk og melodisk univers. Albummet rummer 6 sange sunget på dansk og 4 korte instrumentale numre blandet med lyden af livet i alle dens former. Numre, som Lise Dres selv betegner som ”Øjebliksbilleder”.

Og lige præcis de 4 numre emmer af liv, følelser og intensitet. Numrene ”Varanasi mem Ganga”, ”Mchungaji wa Ghana”, ”Dans le petit coeur” og ”Veifa á hljódi” giver hele albummet et utrolig spændende løft. Et løft, jeg ikke synes, man har set før i den danske musikbranche. Originaliteten i disse numre er utrolig, lige fra lyden af de legende børn i Indien, den prædikende præst i en bus i Ghana, det utrolig stemningsfyldte og melankolske franske indslag til fine og følsomme stemmer i en kloak ved Århus Havn. 4 flotte og indsigtsrige numre, som efterlader én med blandede følelser af glæde og sorg. Livet på godt og ondt.

Albummets resterende sange har overordnet ikke de mest fængende titler, men skal ligesom dykke ned i teksternes univers, for at finde de interessante tekster og meninger, som er skrevet i en lyrisk form, der atter fører digtningen ind i musikken i bedste Dan Turéll stil.

Albummets absolut stærkeste nummer er efter min mening ”Grænseland”, både fordi det er kort, præcist og med en sigende tekst, der passer perfekt sammen med vokal og melodi. ”Husk når du træder // Hvem du træder på // Den jord vi betræder // Er blevet en forræder // Jord er jord og vand er vand // Hvem ejer dette land // Er det dit eller mit?” og fortsætter senere endnu mere tankevækkende med strofer som ”Der er mange kasser // Og de har faste pladser // Men hvad skal man gøre // Med dem der ikke passer”. Strofer, der efterlader lytteren med spørgsmål til sig selv og samfundet. Og er det ikke netop det en god tekst skal? Nemlig efterlade én med spørgsmål og en undren over sig selv og livet?

Albummets første nummer ”Maskerade” er et godt nummer som starter ud med stroferne ”Forestillingen om at gribe sit liv // Forfatterens farverige forestillinger // Premieren på det nye liv // Manuskriptet rummer også fejl” og en flot afslutning ”Hverdagsforestillinger bliver maskeparader // Fyldt med gamle rekvisitter //  Den evige generalprøve // De vil spille en rolle i deres eget liv”. En afslutning på nummeret, men absolut ikke en afslutning på nok et af menneskehedens store kvaler om facader i alle livets facetter.

Når alt der sagt, så er numre som ”Gemt og glemt” og ”Hemmelighed” med nok så interessante og lidt skræmmende tekster, simpelthen for lange. Der skal så meget til at holde lytteren fanget til og fænget af numre, som varer over 5 minutter, og det formår Lise Dres ikke. Og det er ganske synd, for hun har så meget på hjerte, som ville komme bedre til udtryk, hvis man afkortede numrene med i hvert fald 1 minut. Numrene trækker så absolut ned på et ganske interessant album.

Lise Dres er bestemt ikke en uinteressant kunstner, og kunstner i stedet for sangerinde for hun kan så meget udover at synge. Hun har meget på hjerte, måske indimellem for meget til, at albummet helt hænger sammen.

Jeg giver Lise Dres ”Et øjeblik” 3 stjerner.