Camille Jones ”Did I Say I Love You”

Dansegulvet styres af Camille Jones med beats og hjerte i særklasse

Den 37-årige dansk/amerikanske sangerinde, Camille Jones, er nu pladeaktuel med hendes fjerde album ”Did I Say I Love You”. Camille Jones har forud for denne udgivelse en lang karriere bag sig både i den danske musikbranche såvel som i den udenlandske. Hun har tidligere udgivet pladerne ”Camille Jones” (2000), ”Surrender” (2004) og ”Barking Up the Wrong Tree” (2008). Hendes internationale gennembrud kom med sangen ”The Creeps” fra albummet ”Surrender”, og da den i 2007 bliver remixet af den nederlandske DJ Fedde le Grand, begynder klubberne verden over for alvor at røre på sig. Nu er hun ikke længere den danske sangerinde, som i 2001 fik en Danish Music Award nominering, nu har den danske sangerinde overhalet en kunstner som Madonna på den amerikanske Billboard Club Chart.

Men Camille Jones er ikke bare sangerinde, hun er i ordets bedste forstand en kunstner med stort K. Ikke nok med at hun er singer-songwriter, hun spiller også keyboard, klaver, guitar, trommer og trompet. Et multi-talent i rivende udvikling. Hører man hendes første single ”Nothing Comes From Nothing” fra albummet ”Camille Jones” over ”The Creeps” til ”The Truth” fra det nye album ”Did I say I love You” bevises denne udvikling. Fra den akustiske guitar over den hårdtpumpede klub lyd til poppen forklædt som klubmusik.

Nu er Camille Jones altså pladeaktuel for fjerde gang med albummet ”Did I Say I Love You”. Et album med ti kærlighedsnumre, alle sunget af Camille Jones. Åbningsnummeret på pladen, som samtidig er andet singleudspil, er ”The Streets”. En stille start, som hurtigt bygges op omkring Camille Jones’ smukke vokal. En vokal, som allerede ved første nummer tryllebinder én og specielt et godt stykke henne i nummeret, hvor hun synger en anelse a cappella, dog med beat i baggrunden. Fed detalje.

Hele albummet er spækket med kærligheden i forskellige afskygninger. Nummeret ”Closer” er pop i bedste stil med en flot klaver intro, men senere i nummeret kører det op i højere gear og leder lytteren hen imod dansegulvet Disse skift imellem klaveret og de lidt blødere beats er flotte og velgennemtænkte. Og de fede detaljer fortsætter i nummeret ”Say You Will”. Hun synger ”Say You Will Be Mine”, måske en anelse for ofte, men mod slutningen sker det magiske. Hun synger gentagende gange ”I Hope” med et ekko af sin egen stemme, og det lyder faktisk helt drømmeagtigt, som et sted i himlen. Flot, flot, flot.

Og numrene ”Closer” og ”Say You Will” bliver ligesom kædet samen i ”Wasted feat. The Egg”. Stemmer, der samples indover hinanden for til sidst pr. automatik at lede én ind på dansegulvet. For det er et nummer, man bare ikke kan sidde stille til. Hvor stroferne i ”Wasted feat. The Egg” handler om den ulykkelige kærlighed, hvor man bliver forladt ”Will I Ever See You Again // Or Did You Leave Me To Be Gone” handler sangen ”Better Forget feat. The House Keepers” om at være den, som siger farvel til anden. ”Let’s Stop Pretending // You Know It’s Over // And I don’t Feel the Same //So You Better forget Me”. Nummeret ”Better Forget feat. The House Keepers” er bestemt lige til klubberne, Dj’s og publikum verden over. Ikke blot på grund af de fede beats og samplingerne, men også fordi sangen er råt for usødet i sin tekst og det giver energi og power til nummeret.

På en fin måde leder nummeret ”Stay Gold” os videre til det første singleudspil ”The Truth”. Et skift mellem strygere og de lidt blødere beats virker på ingen måde for sødt, og leder os fra drømmeland til klubben og den elektroniske verden. ”Hold On // Don’t Cry // Cause there’s no Other Way// Stay Gold // You and I // Falling in Love Again” over i ”The Truth Never Runs Away” og fortsætter svagt a cappella ”No More Lies// No More Pain // Won’t Fell Sad //Not Again… I’ll Have Faith // Can’t You See // We Can Fight This // We Might Succeed // Don’t Fell Bad // Don’t Feel Shame // One More Love // One More Dream // The Truth Never Runs Away”. The Truth, et rigtigt klubhit, som igennem hele nummeret giver plads til Camille flotte vokal, som her kommer til udtryk af hele hendes hjerte. Og ser man videoen til nummeret, sidder hendes følelserne ikke kun i stemmen men helt uden på tøjet. ”The Truth” er et rigtig flot, gennemtænkt og velspillet nummer udover det sædvanlige. Stor applaus.

Numrene ”Now You Know” og ”Show Me Love” er ikke de stærkeste numre hverken i teksten eller melodien. Det bliver lidt for gentagende og monotont. Det kunne derimod være spændende med et remix af disse numre for at give dem det lille twist, som ville gøre dem mere interessante og groovy.

Hvis man for alvorlig slå sig løs på klubberne derude, må det blive det afsluttende nummer ”The Dark”. Det kører fra ende til ende med fede samplinger, pumpende beats og flotte remix, blandet sammen med Camille Jones’ skønne og sexede vokal.

En flot afslutning på et album, som rummer så meget mere end musik til klubberne verden over. Den rummer en følsomhed, kærlighed og åbenhed i teksterne, som jeg vil vove at påstå, at ikke alle indenfor klub branchen tør vove pelsen med. Camille Jones beviser ikke blot, at hun hører til blandt verdens bedste kvindelige klub-ikoner, men at hun også besidder en følsom stemme, som bærer hendes hjerte stort set igennem hele pladen.

Jeg giver Camille Jones ”Did I Say I Love You” 5 stjerner.