HUSH: ”Dark Horse”

Sæt dine penge på The Dark Horse og du vinder kærligheden tifold tilbage

Gruppen, HUSH, består af sangerinden, Dorthe Gerlach, og guitaristen, Michael Hartmann, og gruppen blev dannet i 1997. Nu er gruppen på gaden med et nyt album ”Dark Horse”, deres fjerde album. Forud for dette har de udgivet ”A Lifetime” (2004), ”For All the Right Reasons” (2007) og ”Backroads” (2008). Selvom vejen til gennembruddet var svært, opnåede de ved udgivelsen af deres første album ”A Lifetime” guldstatus i Danmark med et salg på over 20.000 eksemplarer. Og året efter blev de nomineret i hele 5 kategorier ved Danish Music Awards, dog uden at vinde. Til gengæld vandt de den europæiske Border Breaker-pris samme år som en af de europæiske kunstnere, hvis debutalbum havde solgt mest i EU uden for eget land.

”Dark Horse” er på gaden og hvilken fornøjelse. Stilen på deres fjerde album er stadig country, folk med et twist af pop. Kærlighedssange, som undgår at blive for omklamrende, men bevarer deres melankoli. Det bliver aldrig for sukkersødt, og den linje har HUSH altid formået at bevare, også med ”Dark Horse”, som består af 13 numre.

Det første nummer ”Do what you love do to” er lige præcis i det tempoleje, som passer til de flotte strofer. Titlen og teksten er så meget i overensstemmelse med hinanden, at det lige præcis er et af albummets stærkeste numre. ”Sometimes it takes a winding road // To reach your distination // Then the farther that you go // You find out it’s a blessing”. Og der sker det perfekte skift til albummets sang nummer to ”Can I come home tonight”. Fra et nummer med lidt tempo til det mere stille univers. Måske lyder mærkeligt, men de to kombinationer er lykkes perfekt for HUSH lige her. Dorthes vokal er meget mere i fokus på ”Can I come home tonight” med lidt spagfærdige instrumenter i baggrunden. Perfekt skift imellem to rigtig gode numre.

”It’s about love” er flot komponeret med de tre ord Love, Trust og Hope fremhævet i teksten, og man kan sige, at essensen af hele sangen kommer til sidst med stroferne: ”Some people don’t know how // They don’t know what it’s all about // Love happens here and now”. Og hvad der egentlig er kendetegnende for Dorthe Gerlachs vokal, er specielt gældende for nummeret ”Wilder Girl”, nemlig det faktum at hun synger med sjæl. En sjæl, som fortæller historien i så overbevisende overensstemmelse med teksten. Dejligt at høre og mærke. Et nummer, som ”We can go so far” er også stærkt overbevisende med flotte strofer, som Dorthe Gerlach gør så levende, at det næsten gør ondt. ”Can we stand in the shadow // Chase the sun around the earth // Never let our days grow dark // And never give up what we’re worth”. Smukt.

Titelnummeret ”Dark horse” er dog en smule ensformigt både i vokal og tekst, hvilket er meget atypisk for HUSH. Dog vinder sidste vers en hel del på det tekstmæssige plan. ”I never knew the damage one false step could do // How it could take me so far away from you”. De lidt ensformige og kedelige numre er der desværre altså to stykker mere af, nemlig “Look for America” og “Patience”. Og skiftet mellem et lidt mere stille nummer til et up-tempo nummer virker helt forkert her. Tekstmæssigt læner de to føromtalte numre sig op af ”Dark Horse” ved angår ensformighed og en anelse mangel på originalitet. Synd synd synd, for det trækker desværre ned på helhedsindtrykket af albummet.

Til gengæld trækker et nummer som ”Missing you” HUSH op på det niveau, hvor de hører hjemme, nemlig med sjæl, selvindsigt, varme og melankoli uden at blive alt for sentimentalt. Om den svære kærlighed, det at skulle videre med sit liv når det intellektuelle og følelserne ikke rigtig følges ad. ”I should move on yes I know it’s true // You’re already gone // And I’ve got nothing to lose // I’m missing you”. Selvindsigten er bestemt også gældende for nummeret ”Same old different Story”. Med erkendelsen af fordomme om det at ville slå igennem som kunstner, nemlig at nogle gør det for berømmelse og penge. ”The ring of fire we all jump through for a taste og fame and glory // It’s the same old diffent story”… ”I don’t do this for money // That’s the cold hard truth // It’s what I love and who I am // It’s just what I do”. Og det er netop det, HUSH gør. At gøre det som de elsker. At synge og spille musik.

Kærlighed kan handle om det at miste, men også at miste én fuldstændig. At skrive og synge om døden og det uundgåelige tab er svært, men dette mestrer HUSH til fulde. Albummets sidste nummer ”All at sea in the dark” starter i bedste Metallica stil fra ”Nothing else matters”, men HUSH genfinder hurtigt sin helt egen stil og rytme efter et par sekunder. Herved skaber de atter deres eget helt unikke og flotte univers. Nummeret er virkelig rørende og tager én om hjertet, hvis man selv har prøvet at miste. ”I can see in your eyes that it’s time // And I know you might leave me tonight”. Afslutningsvis er der stroferne ”Rise and fall with the tide // You don’t need the strength anymore”. En virkelig smuk afslutning, som efterlader én med følelsen af at HUSH formår at tage én ved hjertet, både hvad angår teksten og vokalen.

Hele albummet, lige bortset fra et par enkelte numre, beviser HUSH’ styrke i at fænge og fange lytteren med deres sange, som går op i en forevigelse, som man ikke altid ser. De er nærværende og vedkommende for folk i alle aldre, uanset hudfarve, religion eller seksualitet, for albummet er så universelt. Kærligheden kendes af alle i hele verden, men HUSH er blandt dem, som virkelig kan formidle dette på en virkelig smuk måde.

Jeg giver HUSH ”Dark Horse” 5 stjerner