6 x Michael i Thriller Live
Danmark har haft besøg af Thriller Live, og i hele to dage kunne man opleve et helt fantatsisk show og ikke mindst en kæmpe hylest til verdens største stjerne. The King of Pop, Michael Jackson.
Den 25. Juni 2009 blev jeg pludselig Michael Jackson fan, det var denne aften Michael Jackson døde. Jeg er dog ikke en af de hardcore fans, ligesom de fleste der var til stede i Falkoner salen. Seks sangere udgjorde én Hele showet startede med Michael Jackson, dengang han stadig var mørk og udgjorde det 5. element i Jackson Five. Og dette var nok også aftenens eneste højdepunkt, og det der tilnærmelesvis kommer i nærheden af noget, der ligner en Michael Jackson.
Dermed ikke sagt at de andre sangere ikke gjorde det godt, for de var absolut fantastiske. Men for mig hører en Michael Bolton/Jon Bon Jovi look a like ikke til i et Michael Jackson show eller for den sags skyld en kvindelig sanger. Men hvis man lukkede sine øjne, så gjorde de det ganske udemærket, men så kunne man ikke se danserne.
Uden dansere ingen show Ingen dansere – ingen show. Det var absolut danserne, der var med til at være de bærene piller i selve showet. Dette var simpelthen den bedste oplevelse for mig. Men jeg noterede mig, at salen måske ikke var helt enig i mine synspunkter. For aldrig har jeg oplevet noget lignende, en hel sal der stod op det meste af tiden og klappede. Thriller Live havde absolut publikum i deres hule hånd. Men ja, de var jo også fans.
Sange Over to timers underholdning, klip af Michael Jackson og de fleste gode sange var med. Underligt nok hen mod slutningen sad jeg med et savn. Jeg manglede simpelthen en enkelt sang, for at min aften var fuldendt. Og jeg tænkte på, om jeg skulle gå skuffet derfra? Men pludselig kom en storskærm ned fra loftet, og VUPTI der var en globus. Og nu har du sikkert gættet, at den eneste sang, jeg manglede, var Earth Song fra 1995, albumet ”History”. Tak, min aften var fuldendt. Selvom dette var det sidste nummer, så var det, det alligevel ikke. For nu blev publikum opfordret til at rejse sig op, og her startede en ca. halv times ekstra underholdning, hvor der bl.a. blev sunget BAD.
En stjerne på himmelen Ingen tvivl om at Michael Jackson var og stadig er en stjerne, og måske er der aldrig nogen, der når denne fantastiske person til sokkeholderne. Jeg giver hele dette arrangement 5 stjerner, og det er fordi, jeg går hjem med en rigtig god oplevelse, og skulle den have sneget sig op på 6 stjerner, så skulle man skifte den hvide sanger og kvinden ud. For de hører absolut ikke hjemme her.
|
|
|